Brandtæpper mod elbil-brande kan medføre eksplosionsfare

Brandtæpper mod elbil-brande kan medføre eksplosionsfare

Brandtæpper mod elbil-brande kan medføre eksplosionsfare

DBI – Nye data viser, at brandfolk risikerer en eksplosion, hvis de bruger brandtæpper ved elbilbrande. DBI’s forskning bakker op om konklusionen.

Det er en rigtigt dårlig idé at bekæmpe en elbilbrand med et brandtæppe. Det står klart, efter at de to amerikanske organisationer Fire Protection Research Foundation (FPRF) og Fire Safety Research har fundet alvorlig risiko for eksplosion ved anvendelsen af brandtæpper under brandslukning af elbiler.

Når batteriet i en elbil brænder, udvikles både varme og brandfarlige gasser. Normalt vil et brandtæppe kvæle ilden, men eftersom batteriet ved en såkaldt ’thermal runaway’ bliver ved med at udvikle brandfarlige gasser, kan disse ophobe sig under tæppet og derefter eksplodere.

De to amerikanske organisationers advarsel bygger på data, der understøttes af forskningsresultater fra DBI’s eget projekt BESAFE, som netop fokuserer på eksplosionsfaren ved batteribrande.

– Vi har i vores kontrollerede forsøg dokumenteret, at gasserne fra en batteribrand kan eksplodere med en betydelig trykbølge og varmeudvikling. Eksplosionen kan udgøre en direkte fare for brandfolkene, og derfor anbefaler vi også, at man bruger andre slukningsmetoder end brandtæppe, når en elbil er i brand, siger Agata Gallas-Hulin, der er Battery Program Manager i DBI.

Læs hele DBIs artikel “Brandtæpper mod elbil-brande kan medføre eksplosionsfare”

LÆS også: Danske vejledninger om brand i batterianlæg kan lære af udlandet
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger