Flere af de voksne elever vælger nu erhvervsskolerne fra, efter
man har indført karakterkrav på to i dansk og matematik. Mange er
simpelthen blevet forskrækkede over kravet. Det betyder, at landets
erhvervsskoler kun har fået 3.000 voksne elever over 25 år efter
sommerferien – det er halvt så mange som forventet.
Det er rigtig ærgerligt. Men faktisk er karakterkravet ikke
afgørende for alle voksne, da man også kan blive bedømt på relevant
erhvervserfaring. Men det er højest sandsynligt signalværdien, der
er det største problem. Snakken om karakterer kan få flere voksne
til at tænke, at de hellere må holde sig væk. Det er synd, da de
ofte bliver rigtig gode lærlinge og senere dygtige håndværkere.
De gode folk har virksomhederne ingen interesse i at gå glip af
– og særligt ikke i en tid, hvor vi står til at mangle 30.000
faglærte om bare fem år, og hvor gode danske virksomheder må lade
ordrer gå til konkurrenter i udlandet, fordi de ikke kan finde
tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere. Det må vi have
rettet op på.
I Arbejdsgiverne foreslår vi, at man kommer i dialog med de
voksne elever og sender dem et klart signal om, at deres evner
stadig er meget efterspurgte – også selvom de for nogle årtier
siden forlod folkeskolen med mindre gode karakterer. De kan meget
vel have tilegnet sig alverdens erfaring på arbejdsmarkedet, som
kombineret med den rette erhvervsuddannelse kan blive guld værd i
mange virksomheder.
Det er i øvrigt ikke tid til at ryste på hånden i forhold til
karakterkravet generelt set. Det er ganske udmærket, at vi får
sorteret de unge fra, som ikke har nogen interesse i at lære et
håndværk, men som bare ikke lige ved, hvad de ellers skal bruge
tiden på. De er med til at dræne prestigen for erhvervsskolerne, og
det holder de dygtige unge væk, som man har stor brug for. Man skal
stille krav til de unge, hvis de vil gå på en erhvervsskole. Vi er
bare nødt til at sikre, at vi ikke skræmmer erfarne voksne elever
væk i samme omgang. Det budskab må vi have spredt
