Snoer – Finske glassystemer skal styrke Snoer

Snoer har netop indgået et samarbejde med finske Lumon, som er
blandt de mest anvendte og populære altaninddækningssystemer i
verden. Forhandlerretten skal sikre, at Snoer fortsat er førende på
markedet for moderne løsninger indenfor glas og aluminium: “Det er
vigtigt for os, at vi kan tilbyde vores kunder en bred vifte af
produkter. Vi udfører konstruktion og service indenfor alle typer
af vinduer, døre og facader af mange fabrikater. Med Lumons
foldeglas kan vi nu også tilbyde et alternativ til skydevinduer.
Det giver helt nye muligheder for skræddersyede udtryk, og det
sikrer, at vi følger med udviklingen”, lyder det fra Snoer.

Forhandlingen af Lumon vil ske gennem Snoer og virksomhedens
datterselskab GGF. På den måde vil der være et naturligt cross-over
mellem de to selskaber og deres kernekompetencer på glarmesterdelen
og glas- og aludelen. Lumon rammer nemlig ind i ekspertiserne
indenfor begge felter, og derfor kan man skære fordyrende mellemled
væk, til fordel for kunden. 

Når valget falder på Lumon, er det blandt andet fordi, den
finske virksomhed er en holdningsbaseret virksomhed og er drevet af
de samme værdier som Snoer. Det er blandt andet de bæredygtige
principper og høje kvalitetskrav, som gør, at de to virksomheder er
et godt match. Snoer vil oplære udvalgte medarbejdere i Finland,
hvor de vil få teknisk træning og dybdegående kendskab til Lumon
for at kunne yde den bedst mulige service af produkterne i
Danmark

Cookie-indstillinger