Knauf historie – FEAB vælger Supafil Frame og Supafil Loft
– De adskiller sig fra andre leverandører ved at de er
engagerede i hele klimaskærmen – gulv, vægge og tag – og har løsuld
til alle anvendelsesformål, siger administrerende direktør Mikael
Bennarp.
FEAB har fået sig en niche inden for løsuld, og har klaret sig
med succes. De to selskaber – FEAB Isolerproffs AB i Stockholm og
FEAB Isolerproffs Syd AB – dækker hele Sverige syd for Dalälven.
Firmaerne omsætter årligt for ca. 60 mio. SEK, og kunderne er alt
lige fra villaer til store boligkomplekser.
– Men vores fokus er på de store aktører i byggeindustrien,
siger Mikael Bennarp.
Som entreprenør inden for løsuld kan FEAB levere alle løsninger
og har leverandører inden for alle segmenter: cellulose, stenuld og
glasuld. Det er dog glasuld, som udgør det største segment.
– Supafil Frame og Loft opfylder alle krav til brand og
isoleringsværdi, men er desuden omkostningseffektive, fordi man kan
vælge den densitet, der passer.
Uovertruffen kombination
For Mikael Bennarp er det en selvfølge at vælge Supafil Frame til
vægge og Supafil Loft til åbne loftsrum.
– Ja, den kombination er uovertruffen. Supafil Frame er godt
fordelt, har god fylde og har markedets bedste isoleringsværdi for
løsuld i vægge. Supafil Loft har en anden struktur, der passer til
lofter, og er nemt at arbejde med.
Når arbejdet går hurtigt og nemt, er det også rentabelt. Mindst
lige så vigtigt er det gode resultat, og at kunden bliver tilfreds.
Derfor er det udelukket for Mikael Bennarp for nemhedens skyld at
bruge Supafil Frame til lofterne.
– Jo, det kunne man godt. Tolv kilo Supafil Frame pr. kubikmeter
på loftet giver samme isoleringsværdi som 15 kilo Supafil Loft.
Økonomisk set er det det samme, men Supafil Loft giver kunden et
væsentligt bedre slutprodukt. Den har højere densitet, hvilket gør
den mere stabil, også hvis den udsættes for en vis ydre
vindpåvirkning.






