Mød Wavin på Danske Vandværkers Fagmesse i Fredericia
Et af de områder, Wavin fremhæver på messen, er virksomhedens Take-Back service, der kan reducere CO₂-udledningen med op til 30 procent ved at give brugte plastrør nyt liv. Rør fra byggepladser indsamles, genanvendes og indgår i produktionen af nye rør med samme høje kvalitet som helt nye materialer.
Lavt vandtryk, restriktioner på forbruget eller intet vand, når du åbner for hanen. Sådan kan virkeligheden se ud i hovedstadsområdet i 2040, hvis ikke der handles i tide. Fremtidens drikkevand er derfor et af de centrale temaer, når Danske Vandværkers Fagmesse samler vandværker og beslutningstagere den 3. oktober i Fredericia. Her deltager Wavin igen som en af branchens førende leverandører af innovative løsninger til vand- og afløbsinfrastruktur.
Med et bredt udvalg af produkter og services, der kan være med til at fremtidssikre både byer og bygninger, ser Wavin frem til en inspirerende dag i dialog med branchen:
– Vi arbejder hver dag for at levere robuste og fremtidssikrede løsninger, der understøtter en stabil vandforsyning. Fagmessen er en oplagt mulighed for os til både at lytte til branchens udfordringer og dele vores viden og innovationer. Vi glæder os til at møde kunder og samarbejdspartnere og sammen drøfte, hvordan vi kan skabe en mere bæredygtig og ansvarlig vandsektor, lyder det fra Thomas Mortensen, Teknisk Support – VA hos Wavin.
Take-Back og cirkulær brug af plast
Et af de områder, Wavin fremhæver på messen, er virksomhedens Take-Back service, der kan reducere CO₂-udledningen med op til 30 procent ved at give brugte plastrør nyt liv. Rør fra byggepladser indsamles, genanvendes og indgår i produktionen af nye rør med samme høje kvalitet som helt nye materialer.
– Som producent har vi et ansvar for at bidrage til den cirkulære økonomi. Med Take-Back kan vi minimere affald, øge genanvendelsen og sikre, at plastressourcerne bruges igen og igen uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det betyder mindre spild og en mere ansvarlig byggebranche, forklarer Thomas Mortensen.
På standen kan de besøgende også møde Wavins nye svejsemontør, Anders Hedegaard, som skal bidrage til at sikre en komplet service for Wavins kunder. Anders’ opgaver omfatter blandt andet svejsning af komplette rørsystemer i tæt samarbejde med entreprenørerne på byggepladsen.
– Når vi taler om drikkevand, er hygiejne og sikkerhed helt afgørende. Derfor arbejder vi konsekvent efter de højeste standarder, og vores DDS-certificering – Dokumenteret Drikkevandssikkerhed – er en garanti for, at både materialer og montage lever op til kravene. Det gælder naturligvis også i svejsearbejdet, afslutter Thomas Mortensen.
Find Wavin på stand nummer 3006.






