Radiatorvarmen er fortsat en blind vinkel i mange eksisterende bygninger. LeapHeat samler styringen digitalt helt ud til den enkelte radiator og giver driften mulighed for at styre efter, hvordan bygningen faktisk bliver brugt, opdage afvigelser tidligere og reducere unødigt energiforbrug.
Der er de seneste år investeret massivt i energioptimering, CTS, sensorer og digitale platforme i den danske bygningsmasse.
Men helt ude i de enkelte rum findes der fortsat mange radiatorer, hvor den lokale termostat i praksis bestemmer, hvor meget der bliver varmet op.
Det betyder, at en driftsorganisation godt kan have et overordnet digitalt billede af bygningen uden nødvendigvis at kunne se og styre, hvad der sker ved den enkelte radiator.
Det er det lag, LeapHeat arbejder med at digitalisere.
LeapHeat leverer en softwareplatform, der via trådløse termostater og gateways giver central kontrol over radiatorvarmen helt ned på den enkelte radiator. Termostaterne monteres på de eksisterende radiatorventiler, og driften kan blandt andet arbejde med temperaturprofiler, tidsplaner, temperaturgrænser, åbne vinduer, alarmer og automatisk ventilmotionering.
“Det interessante er, at du kan have et moderne CTS anlæg i en bygning og stadig mangle reel kontrol helt ude ved den enkelte radiator. Der står allerede rigtig mange radiatorer i den eksisterende bygningsmasse, og de kommer til at være der mange år endnu. Vi behøver ikke nødvendigvis en stor renovering eller et komplet nyt CTS system for at få langt bedre kontrol over dem,” siger Andreas Schrøder, CEO i LeapHeat.
Fra hundredvis af termostater til ét samlet overblik
Behovet bliver tydeligt, når man bevæger sig fra den enkelte radiator til en større bygning.
Et kontor kan have hundredvis af radiatorer fordelt på arbejdspladser, mødelokaler og fællesarealer. En skole har klasselokaler, der bruges forskelligt gennem dagen og ugen. På et hotel varierer belægningen. Og i bolig og kollegieejendomme kan driften have begrænset indsigt i temperaturforholdene ude i de enkelte rum.
Med LeapHeat kan radiatorvarmen samles digitalt og styres på tværs af rum, zoner og bygninger.
Driften kan blandt andet sætte temperaturer og tidsprofiler, begrænse lokale indstillinger og reagere på åbne vinduer og driftsalarmer. Det giver mulighed for at tilpasse radiatorvarmen langt tættere til den måde, bygningen faktisk anvendes på.
“Et lokale, der ikke bliver brugt, behøver ikke nødvendigvis blive opvarmet på samme måde som et lokale fyldt med mennesker. Men hvis du har 500 radiatorer, kan du ikke basere driften på, at nogen går rundt og indstiller dem manuelt. Det kræver, at du får dem samlet digitalt,” siger Andreas Schrøder.
Fra reaktiv til mere datadrevet drift
Digitaliseringen handler ikke kun om at sende kommandoer ud til radiatorerne. Data kommer også den anden vej.
LeapHeat kan blandt andet arbejde med temperaturdata, fugtdata, ventilstatus, alarmdata og tekniske statusdata. Det betyder, at radiatorniveauet kan blive en aktiv datakilde i den daglige bygningsdrift.
I en traditionel situation bliver et varmeproblem ofte først synligt, når en medarbejder, gæst, elev eller beboer melder, at et rum er for varmt eller for koldt. Først derefter begynder fejlsøgningen.
Med data på radiatorniveau bliver det muligt at opdage afvigelser og undersøge områder, der ikke opfører sig som forventet. Systemet kan samtidig give relevante driftsalarmer, eksempelvis hvis en ventil ikke reagerer som forventet eller et batteri nærmer sig udskiftning.
Ventilerne kan også motioneres automatisk uden for varmesæsonen for at mindske risikoen for, at de sætter sig fast efter længere tids stilstand.
“Vi møder bygninger, hvor driften først opdager et problem, når nogen ringer og siger, at der er for varmt eller for koldt. Vi vil gerne flytte radiatorvarmen fra den type reaktiv drift til noget, man faktisk kan se, styre og reagere på,” siger Andreas Schrøder.
Kontrol kommer før besparelsen
Den mest oplagte økonomiske gevinst ved intelligent radiatorstyring er et lavere varmeforbrug.
Hvis tomme rum opvarmes unødigt, radiatorer fortsætter med at varme under udluftning, eller temperaturen generelt ligger højere end nødvendigt, bliver der brugt energi uden tilsvarende værdi for brugerne.
Potentialet skal vurderes konkret fra bygning til bygning. I en beregnet business case for en mellemstor kontorbygning på Christianshavn med 124 radiatorer og en historisk varmeomkostning på 187.173 kroner om året er besparelsespotentialet beregnet til 25 procent. Det svarer i casen til 46.793 kroner om året og en estimeret tilbagebetalingstid på 1,94 år. Beregningen er baseret på bygningens faktiske forhold og er ikke en generel garanti for andre ejendomme.
For LeapHeat er energibesparelsen imidlertid ikke hele historien.
“Da jeg gik ind i LeapHeat, var energibesparelsen selvfølgelig en vigtig del af casen. Men jo flere ejendomsejere og driftsansvarlige vi taler med, desto tydeligere bliver det, hvor forskelligt problemet ser ud fra bygning til bygning. Nogle taler om energiforbrug. Andre om returtemperatur, ubalance, komfort, åbne vinduer eller tiden, der bruges på fejlfinding. Fællesnævneren er egentlig manglen på kontrol helt ude ved radiatorerne,” siger Andreas Schrøder.
LeapHeats udgangspunkt er derfor, at kontrollen kommer først. Bedre kontrol kan skabe bedre drift. Og bedre drift kan føre til mindre spild, lavere varmeforbrug, bedre komfort og bedre dokumentation.
Den samme teknologi skaber forskellig værdi
Business casen ser ikke nødvendigvis ens ud fra bygning til bygning.
På et kontor kan værdien blandt andet være at reducere unødigt varmeforbrug uden for arbejdstiden og give driften hurtigere indsigt i afvigelser.
På skoler og andre uddannelsesinstitutioner kan det handle om at styre efter undervisning, aktiviteter, weekender og ferier og samtidig begrænse lokale temperaturændringer.
På hoteller kan variationen mellem belagte og tomme værelser gøre individuel styring interessant.
I bolig og kollegieejendomme kan værdien blandt andet ligge i temperaturgrænser, åbne vinduer, fugtdata og bedre indsigt i forholdene på tværs af ejendommen.
LeapHeat arbejder med kunder og projekter inden for blandt andet kontor, hotel, uddannelse, bolig og offentlige ejendomme på tværs af Danmark. Teknologien er i drift i både offentlige og private bygninger.
“Vi har ret hurtigt lært, at vi ikke skal fortælle den samme historie til alle. En hoteloperatør, en skole, en boligudlejer og en kontorejendom har ikke nødvendigvis det samme problem. Teknologien kan være den samme, men værdien er forskellig,” siger Andreas Schrøder.
Hvem investerer, og hvem får besparelsen?
I nogle udlejningsejendomme betaler lejeren varmen, mens udlejeren ejer installationen og kan stå for investeringen. Det kan skabe forskellige økonomiske incitamenter mellem ejer og lejer.
Derfor kan værdien af intelligent radiatorstyring også ligge i bedre drift, dokumentation, komfort, mere attraktive lejemål og muligheden for at dele gevinsten.
I bygninger, hvor ejeren eller operatøren selv betaler varmeregningen, er sammenhængen mellem investering og økonomisk besparelse mere direkte.
Returtemperaturen fortæller en anden del af historien
I fjernvarmeopvarmede bygninger handler god varmestyring ikke kun om, hvor meget varme der bliver købt.
Afkølingen af fjernvarmevandet og temperaturen på vandet, der sendes retur, kan også være vigtig. En høj returtemperatur kan blandt andet hænge sammen med hydrauliske ubalancer, utilstrækkelig afkøling i radiatorerne, forkert indregulering eller andre tekniske forhold.
Radiatordata kan give driften endnu et lag i arbejdet med at forstå, hvor problemerne opstår. LeapHeat kan desuden suppleres med målinger omkring varmecentralen, når det er relevant for den konkrete bygning.
“Hvis returtemperaturen er for høj, er det selvfølgelig vigtigt at vide det. Men det interessante spørgsmål kommer bagefter: Hvorfor er den for høj? Jo mere data vi har fra selve bygningen, desto bedre grundlag har vi for at lede efter forklaringen,” siger Andreas Schrøder.
Temperatur og luftfugtighed giver et ekstra lag data
Termostaterne måler både temperatur og relativ luftfugtighed. Det kan give driften mulighed for at identificere rum, hvor forholdene bør undersøges nærmere.
Kombinationen af længerevarende lav temperatur og høj luftfugtighed kan eksempelvis være en indikator på forhold, som bør undersøges.
Fugtdata er en driftsindikator og ikke en diagnose. Data kan ikke i sig selv fastslå, om der er fugt eller skimmel, og de erstatter ikke en bygningsfaglig vurdering.
Det kan være særligt relevant i boligporteføljer, kollegier, institutioner og andre ejendomme, hvor driftsorganisationen ikke dagligt befinder sig i alle rum.
Ikke en erstatning for CTS
LeapHeat er ikke udviklet med ambitionen om at erstatte alle andre tekniske systemer i en bygning.
I mange større ejendomme findes der allerede CTS, BMS, energimålere, sensorer og andre platforme, som løser forskellige dele af bygningsdriften.
LeapHeat fungerer i stedet som et styringslag på radiatorniveau og kan supplere den eksisterende bygningsstyring. Direkte teknisk integration til CTS eller BMS er en mulighed, men ikke en forudsætning.
Platformen kan sende og modtage data via API. Integrationer til kundens øvrige systemer aftales og tilpasses den konkrete løsning.
Varmen skal følge bygningens faktiske brug
Mange større bygninger styres efter faste tidsplaner, selv om brugen af rummene ændrer sig fra dag til dag.
Et hotel har information om belægning og check in. Et kontor kan have bookingdata. En skole har skemaer, åbningstider og feriekalendere.
LeapHeat arbejder derfor med at udvikle styringen, så data fra bygningens øvrige systemer i højere grad kan bruges til automatisk at tilpasse temperaturprofiler og setpoints efter den faktiske anvendelse. Målet er samtidig at sikre, at komforten er på plads, når rummene skal bruges.
Den nuværende platform kan allerede styre radiatorerne centralt. Automatisk anvendelse af bookingdata, belægningsdata og andre eksterne driftsdata er en del af den videre udvikling.
“Det langsigtede mål er ikke, at en driftsansvarlig skal erstatte manuel betjening af 500 fysiske termostater med manuel betjening af 500 digitale termostater på en skærm. Systemet skal over tid kunne overtage stadig mere af optimeringen,” siger Andreas Schrøder.
Målet er mere selvoptimerende varmestyring
LeapHeat ser den langsigtede udvikling som et skifte fra digital kontrol til stadig mere automatisk optimering.
Jo flere forskellige bygninger og reelle driftsmønstre platformen arbejder med, desto stærkere bliver datagrundlaget for at forbedre styringen og forstå, hvordan forskellige bygninger reagerer.
Ambitionen kan beskrives enkelt: Hvis den ønskede komfort eksempelvis er 21 grader, skal systemet på sigt blive stadig bedre til at finde den mest energieffektive måde at levere den ønskede komfort på.
“Det er dér, vi gerne vil hen. Kunden skal i sidste ende ikke nødvendigvis fortælle systemet præcis, hvordan hver radiator skal styres. Kunden skal fortælle, hvilken komfort der ønskes, og så skal systemet blive stadig bedre til at finde den mest effektive måde at levere den på,” siger Andreas Schrøder.
Teknologi med et europæisk marked
Softwareplatformen er udviklet af den danske teknologivirksomhed Leapcraft. LeapHeat har licens til at kommercialisere teknologien på det europæiske marked og står for salg, implementering og kunder.
Licensen omfatter Danmark, øvrige EU lande og Storbritannien. Eksklusivitet er ikke en forudsætning for LeapHeats kommercialisering uden for Danmark.
“Jeg kunne se en teknologi, der allerede var udviklet og afprøvet, men også et meget stort marked af eksisterende bygninger, hvor radiatorerne stadig vil være en central del af opvarmningen mange år frem. Vi skal ikke vente på, at hele bygningsmassen bliver bygget om. Vi kan gøre noget ved den radiatorvarme, der allerede er der,” siger Andreas Schrøder.
Hvor meget kontrol har I egentlig over radiatorerne?
Den grønne omstilling af den eksisterende bygningsmasse kommer til at kræve investeringer i både renovering, energiforsyning og tekniske installationer.
Men der ligger også et potentiale i at digitalisere og optimere den teknik, der allerede findes.
En eksisterende radiator behøver ikke være en analog slutstation i en ellers digital bygning. Den kan både blive noget, driften kan styre centralt, og en kilde til data om, hvad der faktisk sker ude i rummene.
For ejendoms og driftsansvarlige kan udgangspunktet derfor være forholdsvis enkelt: Hvor mange radiatorer har vi? Hvor mange kan vi se centralt? Hvor mange kan vi styre? Ved vi, hvilke rum der bliver overopvarmet? Ved vi, hvis noget ikke reagerer som forventet? Og opdager vi problemerne i data, eller først når en bruger kontakter driften?
“Det er nogle af de spørgsmål, vi gerne vil have ejendoms og driftsansvarlige til at stille til deres egne bygninger. For hvis svaret er, at man faktisk ikke ved ret meget om, hvad der sker helt ude ved radiatorerne, så er der et oplagt sted at begynde,” siger Andreas Schrøder.
LeapHeat tilbyder en indledende gennemgang af bygningen og kan på den baggrund udarbejde en konkret business case med forventet besparelsespotentiale, investering og tilbagebetalingstid baseret på bygningens faktiske forhold.
Kontakt:
LeapHeat ApS
Tlf: +45 2868 2534
Mail: as@leapheat.dk
