Det tekniske hjørne – Prøveudtagning i procesindustrien
Artiklen er leveret af Fagerberg
Sådan reduceres risikoen for kompromitterede prøver
En prøve er kun værdifuld, hvis den giver et retvisende billede af det produkt eller medie, der undersøges. Derfor handler korrekt prøveudtagning om langt mere end blot at åbne en ventil og fylde en beholder.
Placering af prøvepunktet, installation, rengøring, selve prøveudtagningen og den efterfølgende håndtering kan alle påvirke resultatet.
En fejl ét sted i processen kan betyde, at prøven ikke længere er repræsentativ. Dermed risikerer man at træffe beslutninger om produktion og kvalitet på et forkert grundlag.
Hvad er en repræsentativ prøve?
Formålet med en produktprøve er at udtage en mindre mængde, som så præcist som muligt afspejler den samlede produktmasse.
Hvis prøven ikke er repræsentativ, kan analyseresultatet give et misvisende billede af processen eller produktet.
Inden prøveudtagningen etableres, bør formålet derfor defineres. Kravene kan blandt andet handle om hygiejne, effektivitet, arbejdssikkerhed, automatisering og minimering af produktspild.
Jo højere krav der stilles til analysen, desto større krav vil der typisk også være til prøveudtagningsproceduren.
Hvor i processen bør prøven udtages?
Placeringen af prøvepunktet bør tage udgangspunkt i, hvad prøven skal dokumentere.
Det kan eksempelvis være nødvendigt at kontrollere en råvare umiddelbart efter modtagelsen. I andre processer ønsker man løbende at følge produktet gennem forskellige produktionstrin.
Ved løbende prøveudtagning kan eventuelle afvigelser opdages tidligere. Dermed behøver virksomheden ikke vente på analysen af det færdige produkt.
Det relevante spørgsmål er derfor ikke kun, hvordan prøven skal tages. Det er mindst lige så vigtigt at afgøre, hvor i processen prøven giver den mest værdifulde information.
Placeringen af prøveudtagningsventilen har betydning
Den fysiske installation af prøveudtagningsudstyret kan påvirke prøvens kvalitet.
Unødvendige afstande, samlinger og områder, hvor produkt eller rengøringsmiddel kan samle sig, bør så vidt muligt undgås.
Prøveudtagningsventilen skal samtidig installeres, så den kan drænes korrekt. Hvis væske bliver stående i ventilen, kan rester fra produktet eller rengøringsprocessen påvirke den næste prøve.
Derfor bør prøvepunktet betragtes som en integreret del af procesanlæggets hygiejniske design.
Rengøring før og efter prøveudtagning
Korrekt rengøring er afgørende for at reducere risikoen for kontaminering.
Rengøringsmetoden afhænger blandt andet af produktet, processen og kravene til den efterfølgende analyse.
Ved visse proteinholdige medier kan en indledende skylning med vand være relevant. Herefter kan prøvepunktet eksempelvis rengøres med CIP eller steriliseres med damp.
Det er samtidig vigtigt at tænke på rengøringen efter prøveudtagningen. Rester, der efterlades i prøvepunktet, kan påvirke den næste prøve.
Selve prøven kan også blive kompromitteret
Selv når prøvepunkt og ventil er korrekt installeret og rengjort, kan der opstå problemer under selve udtagningen.
Prøvebeholderen skal være egnet og ren. Ved processer med høje hygiejnekrav kan det være nødvendigt at beskytte prøven mod kontakt med omgivelserne.
Det gælder især ved mikrobiologiske analyser, hvor selv begrænset kontaminering kan påvirke resultatet.
Der findes blandt andet løsninger, hvor prøven overføres direkte til en lukket prøvebeholder eller prøvepose. Dermed reduceres kontakten med den omgivende luft.
Transporten til laboratoriet er en del af prøveudtagningen
Prøvens kvalitet skal ikke kun sikres frem til det øjeblik, hvor den forlader prøvepunktet.
Transport og opbevaring kan også ændre prøvens egenskaber.
Temperatur kan eksempelvis være afgørende for bestemte prøver. Andre prøver kan kræve særlige forhold omkring luftfugtighed eller maksimal transporttid.
Hvis analysen foretages på et eksternt laboratorium, bør hele forløbet fra prøvepunkt til analyse derfor indgå i proceduren.
Forskellige analysemetoder stiller forskellige krav
Kravene til prøveudtagningen afhænger også af, hvad der efterfølgende skal undersøges.
En prøve kan eksempelvis analyseres fysisk eller visuelt. Her kan man blandt andet undersøge produktets udseende eller klarhed.
Ved kemiske analyser undersøges bestemte kemiske egenskaber, eksempelvis pH.
Mikrobiologiske analyser stiller typisk større krav til håndtering og beskyttelse mod kontaminering.
Ved særligt kritiske analyser kan det være nødvendigt at sikre, at prøven på intet tidspunkt udsættes for luftbåren kontaminering.
CIP, SIP og aseptisk prøveudtagning
Valget af rengøringsprincip afhænger af processen og de hygiejniske krav.
Ved simpel rengøring kan eksempelvis alkoholbaserede rengøringsmidler anvendes, hvor processen tillader det.
CIP – Clean-In-Place – gør det muligt at rengøre procesudstyret uden demontering. SIP – Steam-In-Place – anvender damp til sterilisering af de relevante procesdele.
Ved aseptiske processer stilles endnu større krav. Her skal prøveudtagningen kunne gennemføres uden at udsætte kritiske dele af systemet eller prøven for kontaminering fra omgivelserne.
Se prøveudtagningen som en samlet proces
En repræsentativ prøve afhænger ikke af én enkelt komponent.
Prøven kan blandt andet blive påvirket af forkert placering af prøvepunktet, uhensigtsmæssig installation, utilstrækkelig rengøring eller fejl under selve udtagningen.
Også opbevaring og transport efter prøveudtagningen kan have betydning.
Derfor bør prøveudtagning betragtes som en samlet proces fra valg af prøvepunkt til den endelige analyse.
Når alle trin tænkes sammen, reduceres risikoen for kompromitterede prøver. Samtidig skabes et bedre grundlag for proceskontrol, kvalitetssikring og dokumentation.
