GTS – Internet-of-Things, er Danmarks nye vækstmotor

Dette billede illustrere GTS – Internet-of-Things, er Danmarks nye vækstmotor

Det er kolde facts, som kalder på handling, der kan bringe
Danmark tilbage i eliten. Hvordan det kan ske, giver
GTS-institutterne syv anbefalinger til i en netop offentliggjort
publikation.

Internet-of-Things (IoT) vil fremover have afgørende indflydelse
på virksomheders konkurrencesituation. Tyskland er et af de lande,
der har reageret hurtigt på udviklingen. Her er der sat fuld fart
på “Industri 4.0”, som er visionen om fremtidens industri, hvor
produkter og processer bliver intelligente og kommunikerer med
hinanden. Fremtidens vindere er de virksomheder, der udnytter de
nye muligheder i IoT til at strømline driften, sende smarte
produkter på markedet, og som evner at interagere med kunder og
leverandører for at få tilført nye data, som virksomhederne kan
bruge til at optimere forretningen. Allerede i dag er evnen til at
tilføje intelligente enheder i produkter og produktionsprocesser
med til at bringe virksomheder frem foran konkurrenterne. Men
spørgsmålet er:
• Hvor klar er Danmark og dansk industri til at deltage i
dette kapløb?
• Hvor er de centrale udfordringer?
• Og hvor bør vi satse teknologisk og forretningsmæssigt med
udgangspunkt i danske styrkepositioner?

GTS-institutternes tætte samspil med op imod 20.000 danske
kunder hvert år giver en enestående viden om, hvad der rører sig,
hvilke udfordringer virksomhederne har – og hvad der skal til for
at få flere virksomheder til at gribe mulighederne i IoT. Det er
baggrunden for, at GTS-foreningen i dag offentliggør syv
anbefalinger til indsatser, der kan bringe Danmark i “IoT
topform”.
– “Vores anbefalinger tager et konkret afsæt i de
udfordringer, som GTS-institutterne oplever, at danske virksomheder
står overfor, og som afholder virksomheder fra at gribe de nye
muligheder i IoT. Vi peger på, at der er brug for at opruste
Danmarks kompetencer inden for udvalgte vækstteknologier og for at
sikre demonstrationsfaciliteter. Herudover anbefaler vi, at IoT
indgår i uddannelsesindsatsen, så nyuddannede unge er klædt på til
at bringe IoT med ind på deres kommende arbejdsplads. Endelig bør
vi udvikle “værkstøjskasser”, som virksomheder nemt kan benytte til
at komme fra idé til produkt, siger direktør i GTS-foreningen”,
Ragnar Heldt Nielsen.

I publikationen peger GTS-institutterne desuden på, at der er
brug for, at styrke indsatsen for, at Danmark er centralt placeret
i internationalt standardiseringsarbejde – og at der er brug for en
national strategi for at trække private forsknings- og
udviklingsaktiviteter til Danmark.

Sådan arbejder GTS-institutterne i dag
I publikationen er der også mulighed for at læse om, hvordan
GTS-institutterne allerede i dag arbejder med udvikling af nye
digitale løsninger og samarbejder med virksomhederne om IoT. Læs
bl.a. om:
• Landbrugsmaskiner, der indsamler data og fx fortæller
landmanden, hvor meget jorden skal gødes
• En digital drone der kan opsamle data om forurening fra
skibe
• Robotter der transporterer blodprøver på hospitaler
• Ipads der fortæller medarbejdere om, hvilke pumper der har
brug for reparation

Fakta: I forbindelse med GTS-nettets årsmøde for centrale danske
beslutningstagere d. 17. november under temaet “Smarte industrier,
Smarte produkter og Internet-of-Things – fra mulighed til
virkelighed” udgiver GTS-nettet en publikation indeholdende syv
anbefalinger til, hvordan dansk erhvervsliv igen kommer helt i
front, når det handler om at udnytte IoT til at forbedre produkter
og processer. Publikationen indeholder også en række cases, der
giver et indblik i, hvordan GTS-institutterne allerede i dag
samarbejder med virksomhederne om smarte produkter og
processer.

Yderligere information:
Du er velkommen til at kontakte direktør i GTS-foreningen, Ragnar
Heldt Nielsen, 45162620

Konference om Produktion i Danmark
“Produktion i Danmark” afholder i samarbejde med GTS-nettet og
Innovation centre Denmark, München onsdag d. 18. november
konferencen: Nyskabende produktion i Danmark. Her kan du høre
Andreas Klugescheid, Vice President Governmental Affairs, i BMW AG
fortælle om den tyske vision for fremtidens industri, Industri 4.0.
Der er også mulighed for at høre syv danske virksomheder fortælle
om de nyskabende tiltag, de har iværksat via deltagelse i
Produktion i Danmark, og hvordan dette har styrket virksomhedens
produktivitet.

Hvis du gerne vil deltage, så send en mail til dc@gts-net.dk

Kort om GTS-institutterne
GTS-institutterne udvikler og tilbyder teknologier og
testfaciliteter, der skaber værdi og vækst i virksomheder. Hvert år
benytter knap 20.000 danske kunder GTS-institutternes teknologiske
infrastruktur af testfaciliteter, laboratorier og teknologisk
viden. GTS-institutterne er godkendt af Uddannelses- og
Forskningsministeren til at varetage en opgave med at udvikle
teknologiske serviceydelser og stille dem bredt til rådighed for
dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår. Som GTS-institut er det
muligt at ansøge Styrelsen for Forskning og Innovation om
resultatkontrakter til udvikling af ny teknologisk viden.
Resultatkontrakterne udgør cirka 300 mio. kr. om året. I 2014 havde
GTS-institutterne samlet set en omsætning på 3.8 mia. kr. Besøg
gts-net.dk for mere information om GTS-institutterne.

De ni danske GTS-institutter er: AgroTech, Alexandra
Instituttet, Bioneer, DBI, DELTA, DFM, DHI, FORCE Technology og
Teknologisk Institut.

LÆS også: Bosch – Fiks rundsav med stor skæredybde
GTS – Internet-of-Things, er Danmarks nye vækstmotor's Firmaprofil
Cookie-indstillinger