Schaeffler – Markant indtægtsstigning

Dette billede illustrere Schaeffler – Markant indtægtsstigning

Schaeffler, der er en global leverandør til automobilindustrien
og den industrielle sektor, opretholdt sin positive
forretningsudvikling. I de første ni måneder af 2015 øgede
virksomheden sin omsætning med 10,6 procent til 10,0 milliarder
euro. Uden valutakurseffekt lå væksten på 4,2 procent.

Automotive divisionen tegnede sig for en omsætningsvækst på 12,6
procent i forhold til året før (korrigeret for valutakurser +6,5
procent) og vækstede dermed endnu engang markant mere end den
globale produktionsvolumen af personbiler og varevogne (+1,2
procent). Nye produktopstarter, nye kundeprojekter og
kapacitetsudvidelser på produktionslokaliteter i vækstregionerne
var drivkraften bag væksten. Industriområdet vækstede med 5,0
procent. Udelades valutakurseffekten faldt industriomsætningen med
2,2 procent.

CEO Klaus Rosenfeld, Schaeffler AG, udtaler: “Automotive området
performer fortsat godt. Vi har igen øget vores omsætning
overgennemsnitligt på et udfordrende marked. Omorganiseringen af
vores industriområde forløber som planlagt. Vi er overbeviste om,
at vi med vores CORE program gradvist vil være i stand til at øge
rentabiliteten på industriområdet.

Schaeffler annoncerede i august i år en planlagt omorganisering
med det mål at forbedre effektiviteten og konkurrenceevnen på
industriområdet på den lange bane. Nøgleelementerne i denne
omorganisering er en øget omsætningsvækst,
forbedret leveringsperformance og optimeret servicekvalitet,
øget kundefokus samt omkostningsreduktioner og
effektivitetsforbedringer.

Alle Schaefflers fire regioner kunne notere sig en stigning i
indtægterne i de første ni måneder af 2015, hvor valutakurseffekten
uden for eurozonen påvirkede omsætningen i positiv retning.
Vækstdynamikken varierede kraftigt i de enkelte regioner. Den
største omsætningsstigning opnåede Schaeffler i Greater China med
en stigning på 26,3 procent (korrigeret for valutakurser +5,8
procent) i forhold til året før, efterfulgt af region Americas,
hvor omsætningen steg med 21,2 procent (korrigeret for valutakurser
+9,8 procent). Region Asien/Pacific noterede en omsætningsvækst på
12,1 procent (korrigeret for valutakurser +2,5 procent). I region
Europa lå væksten på 3,4 procent (korrigeret for valutakurser +2,2
procent).

Schaefflers EBIT (driftsresultat før renter og skat) steg i de
første ni måneder af 2015 i forhold til samme periode sidste år med
1,7 procent til 1,3 milliard euro.  EBIT målt på omsætningen
lå fortsat højt på 12,5 procent. CFO Dr. Ulrich Hauck udtaler:
“Takket være vores stærke Automotive forretning og vores stramme
omkostningsdisciplin forbedrede vi vores EBIT i forhold til første
halvår.”

Schaefflers operative cash flow steg til 912 millioner euro
(året før: 410 milliarder euro) efter de første ni måneder af 2015.
Anlægsinvesteringer beløb sig til 743 millioner euro (2014: 500
millioner euro). Capex (anlægsinvesteringer i procent af omsætning)
lå på 7,4 procent (2014: 5,5 procent). Dette resulterede i et
positivt frit cash flow på 192 millioner euro, markant højere end
værdien året før på minus 87 millioner euro.

Antal medarbejdere var ved slutningen af tredje kvartal steget
med ca. 2.100 til 84.400 i forhold til ultimo 2014. Selskabets
rekruttering af nyt faglærte medarbejdere fandt primært sted inden
for produktion og produktionsrelaterede områder.

Selskabet bekræfter sin prognose for 2015 som helhed, som blev
tilpasset den 21. september 2015. “Trods en svagere
markedsudvikling på Automotive området i Kina og på det globale
industriområde forventer vi fortsat at nå et omsætningsplus på 4
til 5 procent korrigeret for valutakurser samt en EBIT på 12 til 13
procent før engangseffekter,” udtaler Klaus Rosenfeld

Cookie-indstillinger