Azitech – PRINTKORTDESIGN I VERDENSKLASSE

Dette billede illustrere Azitech – PRINTKORTDESIGN I VERDENSKLASSE

Ingeniører fra hele Europa samles den 27.-28. oktober, 2015 i Danmark for at deltage i den første og eneste hands-on printkortdesign workshop i Norden, hvor der undervises i hvordan og hvornår HDI teknologi skal bruges i et printkort. Det foregår på det logistisk perfekte mødested Hilton Copenhagen Airport Hotel.

I 2014 startede det danske teknologihus Azitech med at afholde HDI seminarer med HDI-guruen Happy Holden. Formålet var, at udbrede kendskabet til HDI og hvordan den kunne bruges i printkortdesign. Seminarerne var en stor succes. Azitech har nu taget skridtet videre og udviklet en hands-on HDI workshop, hvor printkortdesignere, i praksis, kan lære hvor og hvornår, de skal bruge HDI teknikker på korrekt vis.

I modsætning til de tidligere HDI seminarer bliver denne workshop lavet i praktiske omgivelser, hvor deltagerne får tildelt deres egen arbejdsstation, som de kan arbejde på. Her skal de øve sig i at forbinde tre avancerede BGAs ved brug af HDI microvias og derefter route disse HDI breakouts. Det praktiske miljø er blevet valgt, fordi det at se teknikkerne på en skærm er meget forskelligt fra at bruge dem i praksis. Ved denne workshop vil teorien derfor blive sat i praksis. 

Azitech flyver tre HDI-eksperter ind fra USA og Australien; Steven Herbstman, Happy Holden og Andy Kowalewski. Sammen udgør de teamet, der vil agere som instruktører, når workshoppen afholdes på Hilton Copenhagen Airport Hotel til oktober. Denne placering blev valgt for at fremme deltagelsen for både danske og udenlandske printkortdesignere.

Teknologiske fremskridt har øget behovet for overlegne printkortdesigns med bedre signalintegritet, færre lag, større tæthed osv. Dette er muligt at opnå ved brug af HDI teknologi. Ikke desto mindre er HDI blevet kritiseret for at øge omkostningerne og gøre printkortedesignet mere besværligt at lave. Argumentet er, at der bliver brugt mere tid og derfor flere penge, hvis man sammenligner med printkort uden HDI.

Azitech har i årevis kunne modbevise denne tese, ved at lave printkortdesigns med HDI til en reduceret pris sammenlignet med ikke-HDI designs. Dertil opnår printet andre fordele, som større pålidelighed, færre lag, bedre signalintegritet og designet bliver smallere, lettere og tyndere. Designtiden er desuden blevet kraftigt reduceret gennem planlægning, hvilket har betydet, at slutproduktet er kommet hurtigere på markedet. Alle disse elementer er krævet for at kunne konkurrere i dette konkurrenceprægede felt. Denne hands-on HDI workshop hjælper med at sikre jeres konkurrencedygtighed. 

Vær venligst opmærksom på at der er et begrænset antal pladser til denne workshop. Azitech anbefaler derfor, at du registrerer dig tidligt for at sikre din plads.

 

Cookie-indstillinger