ODU – ODU MINI-SNAP standard konnektorer med databus
Få high-speed signaler i push-pull konnektorer uden
standardernes svagheder. ODU har med sine push-pull konnektorer
løst en række af de problemer, som standardiseret
forbindelsesteknik til high-speed signaler typisk giver. Det giver
mening at vende det blinde øje til de proprietære konnektorer fra
forbrugersegmentet og i stedet anvende stik der kan holde til
anvendelsens miljø.
Der er som regel forbrugerelektronikken, der definerer de nyeste
standarder inden for bekvem konnektering af signaler, hvilket også
har været tilfældet for de serielle signaler, der udveksles ved
frekvenser helt op i GHz-området. Problemet er som regel bare, at
forbindelsesteknikken til forbrugerelektronikken er baseret på lav
pris frem for kvalitet, og de billige konnektorer til
forbrugersegmentet holder sjældent til hverken hård brug eller
særlig mange matings (tilslutninger og frakoblinger).
ODU har en lang historie inden for forsvars-, medico- og
industrielektronikken, og derfor er ODU’s forbindelsesteknik
udviklet ud fra nogle helt andre kriterier, når det drejer sig om
signalintegritet og produktpålidelighed. Men ODU’s ingeniører har
selvfølgelig holdt skarpt øje med udviklingen op de meget høje
serielle signalhastigheder. Dermed ikke være sagt, at de ikke har
kunnet se en fordel i at vende det blinde øje til de etablerede
standarder.
Push-pull konnektorerne fra ODU har i flere år dokumenteret
deres robuste og pålidelige funktion inden for en lang række
applikationer, hvor den stensikre funktion har været afgørende, men
hvor man dog alligevel gennem genbrug af formfaktorer har kunnet
opnå så store volumener, at prisen trods meget fine specifikationer
og en udtalt høj tysk kvalitet har været konkurrencestærk inden for
industrisegmentet.
Og så er det jo indlysende at trække de nyeste high-speed
teknologier ind i push-pull forbindelsesteknikkens verden uden at
man samtidigt indfører de svagheder, der kendetegner de
kommercielle konnektorer fra forbrugersegmentet. Hvis man forbinder
Ethernet, RJ-45, HDMI eller USB 3.0 i et internt system, så behøver
han- og hunstik jo ikke at ligne de kommercielle Ethernet-, RJ-45-,
HDMI- eller USB-konnektorer.
ODU laver i stedet optimerede interfaces til de proprietære
standarder og implementerer disse i deres standard push-pull
konnektorer, så high-speed signalerne overføres optimalt via
konnektorer der er stabile og kan holde til omgivelsernes
påvirkninger. På den måde bliver det specifikationerne i den
aktuelle standard, der afgør signaloverførslen, snarere end en
formfaktor, som alligevel ikke passer ind i et industrielt miljø,
medicosektoren eller forsvarsapplikationerne.
På den måde tilbyder ODU high-speed konnektering af anerkendte
signaltyper, bare i konnektorer, som også kan anvendes med stor
sikkerhed i professionelle miljøer, hvor man ikke accepterer udfald
eller tab af signalet.
ODU Denmark
Reg. sales manager, Mads Haastrup
Lergravsparken 53
2300 Kbh. S
Tlf.: 22 33 53 35
E-mail: mads.haastrup@odu.de






