HydraComp – fejrer sølvet, sigter efter guldet
HydraComp – fejrer sølvet, sigter efter guldet
Den første april 2001 var datoen, hvor Jørgen Jacobsen fik brevet med et stempel fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. HydraComp A/S var en realitet og skulle blive begyndelsen på et hydraulik-eventyr i Skive. Her 25 år senere er det stadig en Jacobsen – fornavnet er Rasmus. Der er ingen familiære bånd mellem de to, men virksomheden er drevet videre i samme ånd gennem 25 år – også efter Rasmus overtog stafetten i 2021.
HydraComp – fejrer sølvet og går efter guldet
Den første april 2001 var datoen, hvor Jørgen Jacobsen fik brevet med et stempel fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. HydraComp A/S var en realitet og skulle blive begyndelsen på et hydraulik-eventyr i Skive.
Her 25 år senere er det stadig en Jacobsen – fornavnet er Rasmus. Der er ingen familiære bånd mellem de to, men virksomheden er drevet videre i samme ånd gennem 25 år – også efter Rasmus overtog stafetten i 2021.
Og så alligevel – for ude i horisonten blæser nye vinde. Efter 25 år må man godt kalde sig voksen og stå ved, hvem man er. Og det er faktisk det, HydraComp befinder sig midt i lige nu i form af en redefinering af, hvem HydraComp er. Så man kan sige, at vi i HydraComp i år fejrer sølvet, men på mere end én måde går efter guldet.
Rasmus kan selv fejre 12-års jubilæum som en del af HydraComp, men faktisk er han langt fra den eneste, der har en del år på CV’et hos HydraComp. Flere har været med helt fra starten – og det vidner om en familie – og familien skal man værne om. Det er den direkte årsag til, at man hos HydraComp har iværksat måske det største strategiprojekt i virksomhedens historie.
”Vi kigger ind i en fremtid, hvor det skal være mere tydeligt for vores kunder, at vi er en særdeles kompetent medspiller, når det gælder specialproduktion af hydrauliske systemer og komplekse løsninger,” fortæller Rasmus og fortsætter: ”Vi har en moderne maskinpark, og ikke mindst har vi samlet set et erfaringsniveau, der gør os særdeles kompetente til selv de mest komplekse opgaver.”
”Det, som gør HydraComp stærk, er evnen til at tænke 360° rundt om kundens løsning. Det flytter os fra leverandør til sparringspartner – og det er det HydraComp, man kommer til at se meget mere til i den kommende tid,” understreger Rasmus Jacobsen.
En anden – og voksende del – af virksomheden er vores reparations- og montageafdeling. Vi kigger ind i en fremtid, hvor vores kolleger i denne afdeling flytter i separate lokaler med bedre plads til at udfolde sig. Der er ligeledes behov for øget fokus og mere strømlinede processer, så kunden oplever endnu bedre service – og det kræver, at de også fysisk kan tilpasse hverdagen efter deres præmisser.
”Vi vil stadig have en grossistfunktion for mange af vores kunder,” fortæller Rasmus, ”og man vil se en styrkelse af vores sortiment, så det er mere målrettet det, som vores kunder efterspørger. Målet er ikke nødvendigvis mængden af varenumre, men snarere de rigtige. Det gør, at vi kan fastholde serviceniveauet og sikre, at vi også er konkurrencedygtige i fremtiden,” afslutter Rasmus Jacobsen.
Sammen med resten af holdet bliver sølvbrylluppet naturligvis fejret i løbet af året, for selvom der er forandringer på vej – så er det stadig et HydraComp, der har bevist et solidt ægteskab – der også nok skal beholde den hydrauliske gnist de næste 25 år.






