Erfaren IT-advokat styrker Cyber Safe Robotics: Nye workshops om regulering og compliance

Erfaren IT-advokat styrker Cyber Safe Robotics: Nye workshops om regulering og compliance

Erfaren IT-advokat styrker Cyber Safe Robotics: Nye workshops om regulering og compliance

Bliv klogere på NIS2, Cyber Resilience Act og D-mærket, og få konkrete værktøjer til at omsætte krav til konkurrencefordele på to nye workshops om cybersikkerhed. Her kan du møde IT-advokat Tim Krarup Nielsen fra HortenDahl, der sætter fokus på regulering og compliance som konkurrenceparameter.

Med mere end 18 års erfaring inden for IT bringer Tim Krarup Nielsen et solidt kendskab til samspillet mellem jura og teknologi ind i Cyber Safe Robotics. I årets første to workshops sætter han fokus på, hvordan juridiske krav kan omsættes til praksis i virksomhedernes hverdag.

“Sikkerhed er ikke en juridisk disciplin – det er en teknisk disciplin. Men man er nødt til også at forstå reglerne. Min opgave er at omsætte juraen til noget, der kan bruges i praksis af andre end jurister,” siger Tim Krarup Nielsen.

Tim Krarup Nielsen

På workshoppen d. 24. februar med titlen “Det regulatoriske landskab” får deltagerne overblik over de vigtigste love og standarder inden for cybersikkerhed, herunder NIS2, Cyber Resilience Act og D-mærket, samt hvordan krav og ansvar kan håndteres på tværs af forsyningskæden.

Den efterfølgende workshop, “Det konkurrencemæssige potentiale” d. 12. marts, sætter fokus på, hvordan compliance og cybersikkerhed kan tænkes ind som en strategisk styrke og bruges aktivt i virksomhedens forretningsudvikling.

“Compliance er kommet for at blive. IT-sikkerhed er i dag i høj grad en ledelsesopgave, og derfor er det vigtigt at forstå, hvad kravene egentlig er, og hvad samfundet forventer af virksomheder. Jeg ser frem til at komme ud og arbejde med, hvordan jura kan omsættes til noget, der faktisk kan bruges i praksis,” siger Tim Krarup Nielsen.

Odense Robotics står bag Cyber Safe Robotics med støtte fra Industriens Fond. Initiativet har til formål at styrke virksomheders arbejde med cybersikkerhed ved at give viden, værktøjer og et fælles sprog på tværs af organisationen.

Læs mere om de kommende to workshops

Kontakt Tina Højrup Kjær (tik@odenserobotics.dk) for mere information.

Læs mere om NIS2 her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger