igus – Verdensnyhed til lange strækninger

Dette billede illustrere igus – Verdensnyhed til lange strækninger

Reducer vægten, og spar drivkraft med igus’
enkeltleder-motorkabler i kobbercoatet aluminium

De nye chainflex motorkabler CF430.D og CF440 (uskærmede og
skærmede) fra igus sørger ved lange kørestrækninger i energikæder
for en enorm vægtbesparelse for det samlede system. På den måde
reduceres omkostningerne gennem brugen af mindre e-kæder, mens
energieffektiviteten og energikædesystemernes levetid øges. Som på
alle chainflex ledninger giver igus en enestående 36-måneders
garanti på holdbarheden.

Uanset om det drejer sig om anlægs- og maskinkonstruktion,
kraner, skibe eller transportteknik, bliver kørestrækningerne ved
dynamiske anvendelser stadig længere, og hastighederne samt
ligeledes antallet af bevægelser stiger samtidigt uophørligt. Dette
går hånd i hånd med den støt stigende belastning og energiforbruget
til den konstante bevægelse af kablerne. Til lange kørestrækninger
har motion plastics-specialisten igus med chainflex-typerne CF430.D
og CF440 udviklet ekstremt lette enkeltleder-motorkabler til
energikæder. Takket være et specielt lederbundt er kablerne op til
40 procent lettere end standardkobberkabler. Ved et tilsvarende
behov for kabellængde og tværsnit løber besparelsespotentialet med
de nye motorkabler op i flere tons, som skal flyttes mindre.

Materialekombination for en lang række fordele
“Denne vægtreduktion muliggøres af brugen af et lederbundt i
særligt CCA-materiale”, forklarer Rainer Rössel, leder af
forretningsområdet chainflex ledninger hos igus. “Ledningskernen i
let aluminium coates med kobber, hvorved det såkaldte
kobberbeklædte aluminium (copper-clad aluminium) opstår.”
Kombinationen af de to metaller giver en lang række fordele. I
forhold til kabler i ren kobber har CCA-kabler for det første
fordel af den lavere massefylde og dermed den lavere vægt af
aluminium. For det andet har de i forhold til en ren aluminiumleder
den store fordel, at den tværgående kontakt er sikret af
kobbercoatingen. Derudover fremmer kobberlaget i stort omfang
holdbarheden af hele lederbundtet ved en bundtopbygning, der er
optimeret til de konstante bøjninger i energikæden.

Udviklet til anvendelse i e-kæder
igus har udviklet en særlig bundtningsmetode til sine
CCA-letvægtere og forbedret det isolerende stof yderligere til
anvendelse i energikæder. Den lange levetid i virkelig anvendelse
har igus allerede bevist i eget testlaboratorium: Over 17 millioner
vandringer har chainflex CF430.D og CF440 allerede tilbagelagt uden
udfald i den konstante bevægelse. Og maratontesten fortsætter og
fortsætter. Deres yderkappe af en førsteklasses blanding af
termoplastiske elastomerer (TPE) gør dem overordentlig slid- og
bøjningsbestandige og dermed ideelle til de største belastninger
selv ved lave temperaturer og udendørs anvendelse. Brugere kan
bestille disse kabler, som er særligt udviklet til meget lange
kørestrækninger udendørs, som skærmet eller uskærmet variant.
Kablerne er såvel UV- som ozonbestandige.

LÆS også: Danfoss – Pionerprodukt fra Danfoss vinder international pris
igus – Verdensnyhed til lange strækninger's Firmaprofil
Cookie-indstillinger