Nyt samarbejde vil revolutionere genanvendelse af nylon fra tekstiler
Nyt samarbejde vil revolutionere genanvendelse af nylon fra tekstiler
Michelin og deeptech-selskabet Syntetica går nu sammen for at accelerere brugen af en ny teknologi, der gør det muligt at genanvende nylonfibre fra tøj og andre tekstiler. I dag bliver mindre end 1 pct. verdens tekstiler genanvendt.
Tekstilindustrien står over for en enorm miljø- og klimaudfordring: I dag er det nemlig mindre end 1 pct. af alle tekstiler, der bliver genanvendt. Det skyldes primært, at moderne tekstiler ofte består af en blanding af syntetiske fibre, som gør genanvendelse svær, hvis ikke umulig, med konventionelle genanvendelsesteknologier.
Men i et nyt samarbejde går Michelin og startupselskabet Syntetica nu sammen for, for første gang at muliggøre genanvendelse af nylonrige tekstiler i industriel skala.
Samarbejdet baserer sig på Michelins mere end 130-årige ekspertise inden for materialeforskning og Synteticas innovative, kemiske genanvendelsesproces.
De indledende pilotforsøg, der skal bane vej for genanvendelse af nylonholdige tekstiler i industriel skala, vil ske med afsæt de industrifaciliteter, tekniske teams og operationelle erfaringer, der allerede er tilgængelige i Center for Sustainable Materials, som er beliggende i Michelins Innovation Park i Clermont-Ferrand i Frankrig.
Syntetica har udviklet en patenteret, kemisk proces, der ved lave temperaturer er i stand til at genanvende nylonrige, blandede tekstiler direkte og uden forudgående sortering. Teknologien gør det derved muligt at producere nylon (6) og nylon (6,6) i høj kvalitet og renhed – materialer, der siden kan indgå i nye tekstiler eller f.eks. i bilindustrien og i anden industriproduktion.
Pilotforsøget i Center for Sustainable Materials markerer det første skridt i en langt bredere ambition for Synteticas grønne kemiske platform, der også er udviklet til at omfatte andre polymere end nylon og vil bane vej for en ny generation af cirkulære industrielle løsninger.
Til en start er ambitionen med pilotforsøget at genanvende flere tons tekstilaffald. Men planen er at skalere markant med etableringen af et egentligt demoanlæg, der muliggør genanvendelse af nylon fra tekstiler i industriel skala allerede i 2027.
Det nye samarbejde hviler på en fælles overbevisning om, at industrivirksomheder har en nøglerolle i overgangen til en mere bæredygtig verden. Samtidig har EU indført regulering i forhold til indsamling af tekstilaffald og vil indføre strammere krav til brug af genanvendte materialer fra 2027.
Citater
“Installationen af vores pilotanlæg på Center for Sustainable Materials er en afgørende milepæl for Syntetica. Den industrielle ekspertise og den operationelle stringens, som Michelin stiller til rådighed, er en vigtig løftestang for at skalere vores teknologi til fuld industrialisering.”
— Marco Bertone, Co-founder & CEO, Syntetica
“Center for Sustainable Materials er designet til at støtte denne slags banebrydende teknologi på vejen mod industriel skala. Samarbejdet med Syntetica illustrerer vores ambition om at sætte Michelins industrielle erfaring i spil for at fremme konkrete løsninger, der kan accelerere materialers cirkularitet”
— Patrice Kéfalas, Director, Center des Matériaux Durables






