Fibernet sikrer produktiviteten i energisektoren

Dette billede illustrere Fibernet sikrer produktiviteten i energisektoren

Udfordring
Kommunikation i barske miljøer
Vindmøller er fremtiden, men de er ofte spredt over større områder
fx off-shore, og det gør tilgangen svær – både økonomisk og fysisk.
Et nedbrud i en turbine kan sætte en større del af produktionen ud
og vigtige data til kontrol af anlægget udebliver, så man ikke kan
sende nye SET-punkter og regulere strømmen. Pludselig er
mølleparken ude af kontrol, må lukke ned og det koster i tabt
produktion. Hidtil har man sikret sig ved at installere alt to
gange, fra kabler til kontakter og bufferbatterier, hvilket er både
dyrt og omstændelig i installation og administration.

Løsning
Pålidelig fiber og optisk bypass sikrer mod fejl
Fiberoptiske kabler er de mest sikre og pålidelige til
transmission af data og kommunikation – også i energisektoren.
Transmissionslængden og datamængden sammenholdt med fremtidens
stigende krav til “oppetid” gør det nødvendigt, at de installerede
løsninger er af højeste kvalitet.
Fibernet ApS har sammen med Microsens udviklet en enkel men yderst
effektiv fiberoptisk bypass switch, der forhindrer eventuelle
nedbrud grundet manglende strøm til netværket.
Det tilsikrer at produktionen opretholdes og muliggør, at
kommunikationen til produktionsenheden er intakt, så vigtig
information og overvågning ikke mistes.

Systemet er kun sårbart, hvis der er opstår fejl på selve den
optiske bypass-switch. Derfor er switchen designet til at være så
simpelt og robust som muligt. Der er ingen programmering,
konfiguration eller firmware, der kræver, at man installerer
opdateringer, som kan give systemnedbrud. Den automatiske
bypass-switch lader alle data passere, når knudepunktet virker, og
er der fejl eller strømsvigt, lukkes kontakten og kommunikationen
føres udenom. Alt i alt en løsning, der er skabt til
fremtiden.
Ved anvendelse af en fiberoptisk bypass switch er omkostningerne
til installation af UPS anlæg reduceret væsentligt.

Kontakt
Fiber har mange fordele og anvendelsesmuligheder, og kan også
fejl- og fremtidssikre din kommunikation. Har du spørgsmål, eller
ønsker rådgivning om fremtidens fiberløsning, er du naturligvis
altid velkommen til at tage fat i os på tlf. 7027 8050

Faktaboks:
Fakta om Fiber Protection Switch
• Baseret på DIN monterbar 10 port profi line design
• Integreret optisk bypass relæ
• Bypass ved strømsvigt
• Fuld Automatisk – simpel og pålidelig
• Certificeret i forhold til UL 60950-1
• Opretholder datakommunikationen ved strømsvigt

Cookie-indstillinger