Brancheforeningen Danske Maritimes ønsker til ny regering:
Vækstpotentialet er voldsomt for den maritime industri, der
beskæftiger 45.000 medarbejde-re i Danmark og udgør 42 procent af
arbejdsstyrken i Det Blå Danmark. Men det kræver flere dygtige
medarbejdere og mere lige konkurrencevilkår globalt, lyder rådet
til en ny regering.
Kompetencer og konkurrencevilkår er de to helt overordrede
temaer for den maritime industri, hvor værfter, producenter af
maritimt udstyr og øvrige virksomheder beskæftiger 45.000 personer
i Danmark og har en årlig produktion på 88 milliarder kroner,
hvoraf hovedparten går til eksport.
“Det er vigtigt, at en kommende regering overordnet set
fokuserer på kompetenceudvikling, så der er den arbejdskraft,
virksomhederne i Danmark efterspørger. Det er også vigtigt, at en
kommende regering har globalt udsyn og arbejder for, at danske
maritime virksomheder har fair markedsad-gang i EU og resten af
verden, ikke mindst i de store skibsbygningsnationer Japan, Kina og
Sydko-rea,” siger Jenny N. Braat, adm. direktør i brancheforeningen
Danske Maritime.
Danske Maritime har helt aktuelt tre konkrete punkter, som
foreningen håber, at en ny regering vil løse straks efter
folketingsvalget:
1. Et stop for overimplementering af EU’s udbudsregler, blandt
andet skal forsvarets EU-udbud af søværnet reparations og
vedligeholdelsesopgave stoppes.
2. En maritim montørordning skal indføres, så danske
virksomheder kan yde service i fair konkurrence ude i verden og
bringe viden tilbage til Danmark.
3. En konkurrencedygtig finansieringsordning til danske
værfter og leverandører skal indføres, så virksomhederne har lige
så god adgang til billig finansiering som de nære konkurrenter.
“Den danske maritime industri er et erhverv med voldsomt
vækstpotentiale. Med en fortsat stigning i verdenshandlen og dermed
global skibstransport kombineret med øgede miljø- og sikkerhedskrav
har danske virksomheder, der er teknologiske “first movers”, ikke
mindst på grønne og sikre løs-ninger, fantastisk gode muligheder i
markedet. Men det kræver konstant bevågenhed og dygtigt politisk
arbejde at skaffe os lige vilkår i forhold til vores konkurrenter,”
siger Jenny N. Braat.
Desuden, påpeger hun, er det evigt vigtigt, at omkostninger for
at drive virksomhed i Danmark ikke øges, men til stadighed
reduceres, ikke mindst for eksporterende erhverv som de danske
maritime virksomheder, der konkurrerer på en global
markedsplads.
“Danske Maritime glæder sig til at fortsætte det gode arbejde,
som finder sted mellem den danske maritime industri, danske
rederier og staten i form af vækstteamet for Det Blå Danmark, og
håber, at lydhørheden også vil være til stede hos den kommende
regering,” siger Jenny N. Braat.
Kontakter: Jenny N. Braat, adm. direktør, 24 82 26 65,
jnb@danskemaritime.dk, og Kim Marquart, kommunikationsrådgiver, 40
87 78 69, kim@danskemaritime.dk






