Kryptering af performance-data direkte fra telekontrolenheden

Dette billede illustrere Kryptering af performance-data direkte fra telekontrolenheden

I et moderne elnet har eldistributørerne bl.a. til opgave at
holde elnettet stabilt. Det opnår de ved at forsyne elnettet med
reserve- eller backupenergi, som de hyppigt får fra producenter af
alternativ energi. I denne reguleringsproces kan der opstå
problemer for eldistributørerne, hvis de performance-data, der
overføres fra producenten til kontrolcentret, er fejlbehæftede
eller manipulerede. For at forhindre sådanne bevidste
manipulationer har eldistributørerne skærpet kravene til kryptering
af dataoverførsel betydeligt ved hjælp af telekontrolteknik:
Udbydere bedes nu kryptere deres dataoverførsel direkte fra
telekontrolteknikken. WAGO tilbyder i den forbindelse en løsning,
der gør det muligt at spare den usikre ETHERNET-forbindelse mellem
controller og VPN-router: Linux®-miljøet for WAGO’s telecontroller
PFC200 gør det muligt at implementere krypteringsteknologier via
SSL/SSH. Dermed kan der realiseres en IPsec- eller Open
VPN-forbindelse til afsendelse af krypterede data direkte fra
controlleren. Andre funktioner, som f.eks. Dual-LAN, er også
integreret. Foruden denne “security” tilbyder PFC-platformen også
en protokoluafhængig overførsel. Dermed kan forskellige deltagere
forbindes via standarderne IEC 60870 eller 61850 samt via Modbus
TCP/RTU eller PROFIBUS.

Som komplet løsning for pooludbyderen eller den ansvarlige for
et virtuelt kraftværk fås PFC200-controlleren med Linux®-platform i
et komplet styreskab med ind-/udgangsmoduler, relæer,
strømforsyning og rækkeklemmer. Styreskabet er integreret direkte
på stedet – altså f.eks. i vindkraftanlægget eller
kraftvarmeværket.

Cookie-indstillinger