Hoyer VMS Group og Kongsberg Maritime styrker autoriseret servicesamarbejde
Hoyer VMS Group og Kongsberg Maritime styrker autoriseret servicesamarbejde
En ny flerårig aftale mellem Hoyer VMS Group og Kongsberg Maritime skal understøtte hurtigere adgang til service og teknisk assistance inden for et aftalt omfang af markeder, produkter og services. Samarbejdet styrker Kongsberg Maritimes rolle som global OEM og teknisk myndighed, samtidig med at Hoyer VMS Group kan levere autoriseret lokal servicesupport, hvor det er nødvendigt.
Hoyer VMS Group og Kongsberg Maritime styrker deres eksisterende samarbejde gennem en flerårig aftale. Hoyer VMS Groups udvidede autoriserede omfang dækker definerede produkter og services inden for Propulsion og Handling på tværs af aftalte markedssegmenter og territorier.
Parterne forventer, at aftalen vil skabe yderligere muligheder for samarbejde om serviceopgaver inden for Propulsion og Handling, særligt hvor lokal support, specialistkompetencer eller ekstra kapacitet er nødvendig. Samarbejdet skal supplere Kongsberg Maritimes egen serviceorganisation og ændrer ikke Kongsberg Maritimes position som OEM, teknisk myndighed og primær kundekontakt.
Inden for dette omfang kan aktiviteterne omfatte udskiftning af komponenter, overhalinger og planlagt vedligehold. Formålet er at understøtte kunderne med rettidig serviceudførelse, samtidig med at Kongsberg Maritimes tekniske standarder opretholdes.
– De to virksomheder er et rigtig godt match, og vi er utrolig glade for den samarbejdsaftale, vi har indgået med Kongsberg Maritime. Aftalen formaliserer den rolle, Hoyer VMS Group skal varetage inden for det aftalte serviceomfang. Vi har et partnerskab baseret på en høj grad af tillid, og jeg er overbevist om, at aftalen vil være til stor gavn for alle parter, siger Kristian Kaasing Larsen, CCO Project Sales/Aftermarket, Hoyer VMS Group.
– For Kongsberg Maritime er prioriteten at give kunderne pålidelig adgang til kvalificeret support, samtidig med at de tekniske standarder, de forventer af OEM’en, opretholdes. Hoyer VMS Group tilfører lokal servicekapacitet og maritim ekspertise til udvalgte opgaver inden for det aftalte omfang og hjælper os med at reagere fleksibelt, hvor der er behov for ekstra kapacitet,” siger Anders Troels Skjoldborg, VP Partnerships – Global Customer Support hos Kongsberg Maritime.
Fleksibel adgang til servicekapacitet.
Aftalen gør det eksempelvis muligt for virksomhederne at trække på hinandens kompetencer på opgaver i perioder med høj efterspørgsel, eller hvor der er behov for lokal support. Kongsberg Maritime kan dermed engagere Hoyer VMS Group til specifikke serviceaktiviteter inden for det aftalte omfang, under forudsætning af relevante godkendelser og kundekrav.
I henhold til aftalen er Hoyer VMS Group autoriseret servicepartner for Kongsberg Maritime for definerede produkter og services inden for Propulsion og Handling samt inden for aftalte markedssegmenter og territorier. Som en del af aftalen kan Hoyer VMS Group også sælge udvalgte originale reservedele fra Kongsberg Maritime inden for det aftalte omfang, markedssegmenter og territorier.
Aftalen giver en ramme for samarbejde på flere markeder, herunder udvalgte aktiviteter i Kina, USA og Brasilien, med forbehold for det autoriserede omfang og gældende godkendelser. I Brasilien beskæftiger de to virksomheder tilsammen omkring 200 medarbejdere, og Hoyer VMS Group har for nylig styrket sin lokale serviceorganisation.
Om Hoyer VMS Group
Hoyer VMS Group er en global leverandør af integrerede power og motion løsninger, etableret gennem fusionen af Hoyer og VMS Group i 2025. Virksomheden kombinerer Hoyers ekspertise inden for elmotorer, frekvensomformere og automation med VMS Groups kompetencer inden for motorer, service og livscyklusløsninger til de maritime og industrielle sektorer.

Over Hadstenvej 42
8370 Hadsten
Tlf.: +45 86 98 21 11
E-mail: hoyermotors@hoyermotors.com
Fakta
- Cirka 700 medarbejdere på verdensplan
- Aktiviteter i Danmark, Holland, Polen, Tyskland, Kina, Japan, Sydkorea, USA, Brasilien og Namibia
- Leverer løsninger til marine, offshore, industri, energi, vedvarende energi og HVAC
- Global one-stop lifetime partner med fokus på OEM-leverancer, engineering, aftermarket, service og energioptimering
Om Kongsberg Maritime
Kongsberg Maritime er en global leder inden for maritim teknologi og leverer avancerede løsninger til handels-, offshore-, fiskeri- og flådefartøjer, som sætter nye standarder for sikker, effektiv og bæredygtig drift – både for nybygninger og eksisterende flåder. I tæt samarbejde med kunder og forskningsmiljøer udvikler virksomheden teknologi, der løser reelle udfordringer til søs.






