HONEYWELL lancerer ny faldsikringssele til begrænset plads
Faldsikringsselen tilbyder et specialdesignet bælte, som holder
åndedrætsværn på plads, hvilket udstyrer håndværkere i forsynings-
og vandbehandlingsindustrien med en komfortabel, fleksibel og
lettilgængelig selvredningsløsning.
“Kundeundersøgelser har vist, at en selvredningsmaske monteret
på en traditionel faldsikringssele ikke blot er ukomfortabel, men
også kan være smertefuld”, siger Rasmus Christensen, som er
produktansvarlig for faldsikringsprodukter i Honeywell Safety
Products, Danmark. “Den nye Miller H-Design™-faldsikringssele til
begrænset plads tilbyder brugerne hurtig adgang til deres
åndedrætsværn i tilfælde af en kendt eller potentiel
eksponeringsrisiko”.
Det bløde og fleksible, polstrede bælte er meget komfortabelt,
kan brugertilpasses i højden og egner sig til brug sammen med alle
anerkendte selvredningsmasker på markedet på grund af dens unikke
fastgørelsessystem med en enkelt rem. Selvredningsmasken kan
placeres enten på fronten, i siden eller bag på selen for at give
større bevægelsesfrihed og kan udløses med en smidig, glidende
bevægelse, som hurtigt og let skyder masken mod fronten af bæltet i
en nødsituation.
Faldsikringsselen er certificeret i overensstemmelse med
EN361:2002-standarden som selvstændigt udstyr eller som en komplet
enhed med bælte og sele. Bæltet fås i to størrelser (S/M, L/XL),
som passer til alle kropstyper.
“Miller H-Design™-faldsikringsselen giver en uovertruffen
brugeroplevelse, og håndværkere, der bruger den, oplever en
enestående bevægelsesfrihed. Dette skyldes det H-formede design,
som gør justering af remme og spænder hurtigere og samtidig
tilbyder en større bevægelsesfrihed”, siger Rasmus Christensen.
Miller H-Design™-faldsikringsselen er forsynet med
specialfunktioner, som gør den op til tre gange hurtige at tage på
i forhold til traditionelle faldsikringsseler, og er udstyret med
DuraFlex®-strækremme ved skuldrene, hvilket giver ekstra komfort.
Disse funktioner omfatter lettilgængelige spænder, der gør
justering til en leg ved blot at trække oppefra og ned (i
modsætning til traditionelle faldsikringsseler, der skal trækkes
nedefra og op), såvel som en brystrem, som kan justeres til en mere
komfortabel pasform.
Den nye Miller H-Design™-faldsikringssele til begrænset plads er
forsynet med to store, tynde løkker til fastgørelse omkring
brystpartiet og en D-ring til fastgørelse på ryggen, som kan
placeres vinklet, hvilket gør den let at komme til og fastspænde.
De farvekodede syninger og faldindikatorer er placeret på de
forreste remløkker og på bagpladen, hvilket gør inspektion af selen
overkommelig for sikkerhedsinspektører og håndværkere.
Du kan finde flere oplysninger om Miller
H-Design™-faldsikringssele til begrænset plads ved at besøge
https://hwll.co/confinedspaceharness.
For at få flere oplysninger om Honeywell Safety Products,
verdens førende producent af det bredeste top-til-tå-sortiment af
personlige værnemidler til industrien, henviser vi til vores
websted https://honeywellsafety.com/Nordic






