Velkommen regering – her er vores ønskesedde
– Til lykke til den nye regering, der er præget af kompetencer
og erfaring. Vi tror, regeringen kan samle brede flertal om vores
håb for Danmarks udvikling: TEKNIQ ønsker vækst, grøn omstilling,
et stop for unfair konkurrence fra sort arbejde, en ny tankegang
ved offentlige byggerier og en klar prioritering af de tekniske
uddannelser, siger administrerende direktør Niels Jørgen Hansen,
TEKNIQ.
TEKNIQ har samlet ønskerne til regeringens arbejde i fem
overordnede punkter:
• MERE VÆKST – Regeringen må understøtte den spæde vækst i den
private sektor. Mere aktivitet fører til flere jobs, som fører til
øgede muligheder for velfærd. Erhvervslivet længes efter færre
byrder, mindre bureaukrati og meget væsentligt færre omkostninger,
som sikrer konkurrencedygtighed i forhold til udlandet.
• GRØN OMSTILLING – Fortsæt det grønne spor til arbejdspladser og
vækst. Energirenovering af offentlige bygninger er en
samfundsgevinst: Mindre CO2, bedre indeklima, mindre forbrug af
penge og ressourcer. Samtidig skabes eksportsucceser og ny
viden.
• GRØN INDSATS MOD SORT ARBEJDE – Flyt arbejdet frem i lyset, hvor
det er sikkert, lovligt og bidrager til den fælles samfundskage.
BoligJob-flertallet skal i arbejdstøjet. På sigt bør ordningen være
permanent målrettet energi- og CO2-besparelser, det gavner
virksomheder, husholdninger og hele samfundet.
• OMKOSTNINGSBEVIDSTHED – Byggeriet har brug for omtanke med
omkostningerne. I dag fokuser offentlige projekter på anlægsprisen,
ikke på levetidsberegninger. Totaløkonomisk tankegang giver
mærkbart færre omkostninger. Medtag også CO2 i
totalregnskabet.
• TEKNISK VIDEN OG UDDANNELSE – Danmark har brug for flere
veluddannede fagfolk. Hvor faglærte før var håndværkere er de nu og
i fremtiden teknikere, som har skarpe videnskompetencer.
Erhvervsuddannelsesreformen skal følges op med midler, mål og
succeser i form af flere, som søger og gennemfører de tekniske
uddannelser, som skaber velstand






