Hengst Air Filtration Denmark A/S

Bergenvej 1
4900 Nakskov
Tlf.: +45 54 95 13 90
E-mail: sales.nakskov@hengst.com
Kompetencer: Filterpatroner, Plisserede filterposer, Flade filterelementer, Skræddersyede filtreringsløsninger, Køb filterpatroner online
Hos Hengst Air Filtration Denmark A/S udvikler og producerer vi filtre til fødevareproduktion, pulverhåndtering og andre krævende industrielle processer. Fokus er på effektiv støvudskillelse, stabil drift og længere filterlevetid.
Filtre til industriens støvtyper
Fint metalstøv, abrasivt cementstøv og klæbrigt fødevarepulver kræver hver sin tilgang til filtrering. Filtermedie og konstruktion vælges derfor ud fra støvets egenskaber, anlægget og driftsforholdene.
Vi leverer retrofit-filtre til mange kendte fabrikater og modeller af støvudsugningsanlæg. Sortimentet omfatter cylindriske, koniske og ovale filterpatroner, varianter med rektangulær topplade eller gevindtilslutning samt patroner til udskiftning fra renluftsiden og beskidtsiden. Til nye anlæg tilbyder vi desuden kundetilpassede filterelementer.
Vi samarbejder med både producenter af støvudsugningsanlæg (OEM’er) og forhandlere over hele verden.
Sammen med OEM’en udvikler vi filtre, der passer til støvudsugningsanlægget og kravene i den konkrete proces. Det omfatter fremstilling af prototyper og udvikling af patenterede filterløsninger.
Dokumenteret fødevaresikkerhed
I fødevareindustrien anvendes filtrene til en lang række pulvere og ingredienser. Mælkepulver, æggepulver, mel, sukker, kakao og krydderier er blot nogle få eksempler. Filtreringen skal både opfylde høje hygiejnekrav og håndtere pulver, der kan være fint, fedtholdigt, fugtfølsomt eller svært at frigøre fra filteroverfladen.
Filterelementer til fødevarekontakt fremstilles i henhold til forordning (EF) nr. 1935/2004 og FDA.
Produktionen af disse filtre i Nakskov er certificeret efter ISO 22000:2018. Det omfatter blandt andet HACCP, sporbarhed og kontrollerede produktionsprocesser.
Nem adgang til filtre og teknisk dokumentation
På kundeplatformen myAirFiltration får du en personlig konto med adgang til dine priser, produkter og ordrehistorik. Her finder du også datablade, monteringsvejledninger og certifikater, så du nemt kan vælge og genbestille filtre til dine anlæg.
Kontakt os på sales.nakskov@hengst.com for en samtale om filtreringen i din produktion.















