Elmarkedet gennemgår en teknologisk udvikling, hvor intelligente elmålere, automatiserede styringssystemer og mere detaljerede prisdata får stadig større betydning. I Danmark og Finland skaber digitaliseringen nye muligheder for at udnytte elektriciteten mere effektivt. Men den stiller også nye krav til både forbrugere, virksomheder og energiselskaber.
Tidligere var elektricitet for de fleste en forholdsvis enkel størrelse. Strømmen kom ud af stikkontakten, og regningen blev betalt med jævne mellemrum. I dag er situationen anderledes. Prisen på elektricitet kan ændre sig flere gange i løbet af en enkelt time, og moderne teknologi gør det muligt at tilpasse forbruget efter udviklingen på elmarkedet.
Det er især udbredelsen af vedvarende energi, der har skabt behovet for et mere fleksibelt elsystem. Vindmøller og solceller producerer ikke nødvendigvis mest elektricitet, når forbruget er højest. Derfor bliver det stadig vigtigere at kunne flytte dele af strømforbruget til tidspunkter, hvor der er rigeligt med elektricitet til rådighed.
Her spiller digitale løsninger en central rolle. Med intelligente elmålere, automatiske styringssystemer og adgang til detaljerede markedsdata kan både private og virksomheder planlægge deres energiforbrug langt mere præcist end tidligere.
Elprisen fastsættes nu hvert 15. minut
En af de vigtigste teknologiske ændringer på det europæiske elmarked blev gennemført den 1. oktober 2025. Her overgik day-ahead-markedet til handel med elektricitet i intervaller på 15 minutter i stedet for de tidligere 60 minutter.
Ændringen betyder, at elbørsen Nord Pool nu kan beregne forskellige markedspriser for hvert kvarter af døgnet. I stedet for 24 timepriser kan der dermed være op til 96 forskellige kvarterspriser på et almindeligt døgn.
Formålet er blandt andet at skabe en mere præcis sammenhæng mellem produktion og forbrug. Når produktionen fra eksempelvis vindmøller ændrer sig hurtigt, kan det afspejles mere detaljeret i markedets prisdannelse.
For virksomheder med et stort elforbrug kan det give nye muligheder. Produktionsprocesser, opladning af elektriske køretøjer og andre energikrævende aktiviteter kan i nogle tilfælde planlægges efter de billigste perioder.
Det er dog vigtigt at skelne mellem elbørsens priser og den enkelte kundes afregning. En elaftale skal understøtte den relevante prisstruktur, og måledata skal have den nødvendige tidsopløsning, før kvarterspriserne kan udnyttes direkte på elregningen.
Intelligente elmålere skaber fundamentet
Den teknologiske udvikling ville ikke være mulig uden digitale elmålere. I Danmark blev netselskaberne pålagt at installere fjernaflæste elmålere hos alle elforbrugere inden udgangen af 2020.
I modsætning til traditionelle målere, der primært registrerede det samlede forbrug, kan de moderne målere registrere forbruget i tidsintervaller og sende oplysningerne elektronisk til netselskabet.
Det betyder, at energiforbruget kan analyseres langt mere detaljeret. En husstand kan eksempelvis undersøge, hvornår forbruget er højest, mens en virksomhed kan identificere perioder med unødvendigt energiforbrug.
Gennem Energinets DataHub og forbrugerportalen Eloverblik har danske elkunder adgang til deres registrerede forbrugsoplysninger. Dataene kan også danne grundlag for digitale energitjenester, når forbrugeren giver den nødvendige adgang.
Målerne understøtter dermed en udvikling, hvor elektricitet ikke blot bliver noget, man køber og bruger, men en ressource, der kan overvåges, analyseres og styres.
Finland viser betydningen af digitale energitjenester
Finland er et interessant sammenligningsmarked, fordi landet ligesom Danmark er en del af det nordiske elmarked, men har en anderledes sammensætning af sin elproduktion.
Hvor Danmark har en stor andel af vindenergi, spiller både atomkraft, vindkraft og vandkraft væsentlige roller i den finske elforsyning. Forskellene i produktion, transmissionsforbindelser og efterspørgsel betyder, at elpriserne i de to lande ikke nødvendigvis udvikler sig ens.
Finland har samtidig en veludbygget digital infrastruktur omkring elmarkedet. Den finske systemansvarlige virksomhed Fingrid driver en central Datahub, hvor oplysninger om målepunkter, elforbrug og leverandørforhold håndteres. Dataene kan blandt andet registreres med time- eller kvartersopløsning afhængigt af målepunktet.
Forbrugerne har desuden adgang til digitale sammenligningstjenester, hvor de kan undersøge markedets mange forskellige elaftaler.
På det finske marked gør SahkoAppi.fi det lettere for forbrugerne at gennemskue elmarkedet og træffe velinformerede valg. Tjenesten samler oplysninger om finske elselskaber, spotprisbaserede aftaler og kontrakter med faste priser. Her kan forbrugerne sammenligne energipriser, månedlige grundgebyrer og kontraktvilkår på tværs af udbydere.
Sådanne løsninger illustrerer, hvordan digitalisering kan gøre et komplekst energimarked mere overskueligt. Når prisoplysninger og kontraktvilkår præsenteres samlet, bliver det lettere at sammenligne aftaler med forskellige prisstrukturer.
Samtidig understreger forskellene mellem Danmark og Finland, at teknologi og prisdata altid skal ses i sammenhæng med lokale markedsforhold.
Automatisering kan flytte strømforbruget uden manuel styring
En af de mest interessante muligheder opstår, når digitale prisdata kombineres med automatisk styring af elektriske installationer.
Et intelligent energistyringssystem kan eksempelvis hente oplysninger om kommende elpriser og bruge dem til at planlægge driften af udvalgte apparater.
Det kan være en elbil, der automatisk oplades i de billigste perioder, eller en varmepumpe, der tilpasser sin drift inden for bygningens komfortgrænser.
I erhvervslivet er mulighederne endnu bredere. Virksomheder kan blandt andet undersøge, om ventilation, køleanlæg, pumper eller energilagre kan reguleres efter elprisen uden at påvirke produktionen eller driftsikkerheden.
Teknologien kræver dog mere end blot adgang til en prisoversigt.
Styringssystemet skal kunne kommunikere med de enkelte installationer, indsamle relevante måledata og tage hensyn til blandt andet maksimal belastning, temperaturkrav og sikkerhed.
I mere avancerede løsninger kan algoritmer beregne en optimal driftsplan på baggrund af forventede elpriser, energibehov og tekniske begrænsninger.
Dermed bevæger energistyring sig fra simpel tidsindstilling til egentlig datadrevet optimering.
Kunstig intelligens kan gøre energistyringen mere præcis
Kunstig intelligens og maskinlæring kan få en voksende rolle i udviklingen af intelligente energisystemer.
Traditionel automatisering fungerer ofte efter faste regler. Et system kan eksempelvis være programmeret til at oplade en elbil om natten eller sænke temperaturen i bestemte tidsrum.
Med mere avancerede algoritmer bliver det muligt at inddrage flere variable samtidig.
Et system kan eksempelvis analysere tidligere energiforbrug, vejrudsigter, forventet solcelleproduktion og kommende elpriser for at beregne, hvornår det bedst kan betale sig at bruge elektricitet.
For bygninger med solcelleanlæg og batterier bliver mulighederne særligt interessante. Her skal systemet ikke blot afgøre, hvornår elektricitet skal købes fra nettet, men også hvornår egenproduceret strøm skal bruges, lagres eller eventuelt sælges.
Det er dog ikke nødvendigvis kunstig intelligens, der giver den største gevinst. I mange installationer kan forholdsvis enkle styringsalgoritmer levere en betydelig del af fordelene.
Den optimale løsning afhænger af anlæggets størrelse, forbrugsmønster og de økonomiske rammer.
Store prisudsving skaber både muligheder og udfordringer
Når elprisen varierer gennem døgnet, kan der være økonomiske fordele ved at flytte forbruget. Men besparelsen afhænger af forskellen mellem de samlede priser på de relevante tidspunkter.
Et illustrativt regnestykke er en elbil, der bruger 20 kWh på en opladning. Hvis opladningen kan flyttes til et tidspunkt, hvor den samlede variable pris er 80 øre lavere pr. kWh, vil forskellen være 16 kroner for den pågældende opladning.
Gentages dette 150 gange om året, svarer det til en teoretisk besparelse på 2.400 kroner.
Det forudsætter naturligvis, at hele forbruget kan flyttes, at prisforskellen faktisk er til stede, og at eventuelle omkostninger til styring ikke overstiger gevinsten.
Desuden består den samlede elpris af mere end spotprisen. Transportbetaling, afgifter, moms og elselskabets tillæg kan have stor betydning.
I Danmark benytter flere netselskaber tidsdifferentierede tariffer, hvor transporten af elektricitet er dyrere på tidspunkter med høj belastning af elnettet.
Det betyder, at det billigste tidspunkt på elbørsen ikke altid er det billigste tidspunkt for slutkunden.
Et effektivt energistyringssystem bør derfor tage højde for den samlede variable pris og ikke udelukkende fokusere på børsprisen.
Fremtidens elnet kræver større fleksibilitet
Udviklingen handler ikke alene om at reducere den enkelte forbrugers elregning. Fleksibelt strømforbrug kan også få betydning for hele energisystemet.
Efterhånden som flere elbiler, varmepumper og elektriske produktionsprocesser kobles til elnettet, stiger behovet for kapacitet.
Hvis mange forbrugere benytter elektricitet på samme tidspunkt, kan belastningen af distributionsnettet blive betydelig. Det kan øge behovet for investeringer i kabler, transformerstationer og øvrig infrastruktur.
Ved at fordele en del af forbruget mere jævnt kan intelligente styringssystemer være med til at begrænse belastningen i spidsbelastningsperioder.
Det kaldes ofte fleksibelt elforbrug eller demand response.
Princippet er, at forbrugerne ændrer deres energiforbrug som reaktion på prissignaler eller andre forhold i elsystemet.
Teknologien kan samtidig understøtte integrationen af vedvarende energi. Når produktionen fra vind og sol er høj, kan fleksible installationer øge forbruget eller lagre energi til senere brug.
Norden kan blive et vigtigt marked for intelligent energiteknologi
Danmark og Finland har forskellige energisystemer, men står over for mange af de samme teknologiske udfordringer.
Begge lande skal håndtere en elektrificering af samfundet, et stigende behov for fleksibilitet og mere komplekse sammenhænge mellem energiproduktion og forbrug.
Overgangen til kvarterspriser er et konkret eksempel på, hvordan den tekniske infrastruktur bag elmarkedet bliver mere detaljeret og datadrevet.
Samtidig skaber udviklingen muligheder for producenter af intelligente elmålere, softwareudviklere, energiselskaber og virksomheder, der arbejder med automatisering.
For at potentialet kan realiseres, bliver det afgørende, at systemerne kan udveksle data sikkert, og at de økonomiske gevinster er store nok til at retfærdiggøre investeringerne.
Fremtidens energiforbrug kommer derfor ikke kun til at handle om, hvor meget elektricitet der bliver produceret, men i stigende grad også om, hvor intelligent den bliver anvendt.
Den udvikling er allerede i gang i Danmark, Finland og resten af Norden.
