I mange tekniske afdelinger har energi længe været noget, man kiggede på, når regningen kom. Det er ved at ændre sig. Fjernaflæste målere, krav om dokumentation og stigende fokus på CO2 betyder, at energiforbruget i dag kan følges lige så tæt som alle andre driftsdata. For teknikere og driftsfolk åbner det for en ny måde at arbejde med bygninger, maskiner og anlæg på.
Fra regninger til realtid
Når forbruget kun kendes fra månedlige eller kvartalsvise regninger, opdager man først et problem længe efter, at det er opstået. En ventilation, der kører hele weekenden, eller et anlæg, der bruger strøm i tomgang, kan nå at koste mange penge, før nogen ser det. Og når regningen endelig kommer, er det svært at sige, hvad der gik galt, og hvornår det skete.
Med data fra fjernaflæste målere bliver billedet et andet. Forbruget kan ses time for time, og afvigelser kan sammenlignes med driftstimer, vejr og tidligere perioder. Det gør det muligt at skelne mellem et højt forbrug, der skyldes mere produktion, og et højt forbrug, der skyldes fejl. Den forskel er afgørende, hvis man vil spare uden at gå på kompromis med driften.
Tomgang og standby er ofte det største spild
Et af de steder, hvor data hurtigt gør en forskel, er forbruget uden for driftstiden. Når maskiner, belysning og tekniske anlæg trækker strøm om natten og i weekenden, er det ofte rent spild. Det kan være svært at se med det blotte øje, men det står tydeligt i en graf over forbruget.
Typiske syndere er trykluftanlæg med utætheder, pumper og ventilation, der kører på faste tidsprogrammer, belysning i lager og produktion, der ikke slukker, og opvarmning af rum, der ikke bruges. Hver for sig kan det virke småt, men lagt sammen over et år bliver det til mærkbare beløb.
Derfor arbejder flere virksomheder med alarmer, der reagerer, når forbruget afviger fra det normale. Så kan driften gribe ind med det samme i stedet for at opdage problemet ved næste aflæsning. En god alarm fortæller ikke kun, at noget er galt, men også hvad det koster, så man kan prioritere, hvad der skal rettes først.
Energimodeller skiller vejret fra fejlene
Varmeforbruget stiger, når det bliver koldt, og elforbruget til køling stiger, når det bliver varmt. Det gør det svært at sammenligne en måned med den samme måned sidste år. Her kommer energimodeller ind. Ved at koble forbruget til fx udetemperatur og produktion kan man beregne, hvad forbruget burde have været, og se, om det faktiske forbrug ligger over eller under.
Det gør det også muligt at dokumentere effekten af et tiltag. Har man udskiftet en pumpe eller justeret et anlæg, kan man se, om besparelsen faktisk er der, når der er korrigeret for vejret. Det er den slags dokumentation, der overbeviser ledelsen om, at næste investering også er pengene værd.
Samme data til drift og dokumentation
En anden fordel ved at samle energidata ét sted er, at de samme tal kan bruges flere steder. Teknikerne bruger dem til at finde fejl og optimere driften. Økonomiafdelingen bruger dem til budgetter. Og når kunder, banker eller myndigheder beder om klimadata, er grundlaget allerede på plads.
Den danske virksomhed Enity har i mere end 25 år arbejdet med energidata og leverer en platform, der automatisk henter data fra målere på tværs af el, varme, vand og andre forbrugsområder. Platformen bruges til overvågning, analyse og klimaregnskab, så den tekniske afdeling og ledelsen arbejder ud fra de samme tal. Den har blandt andet heat maps, energimodeller, alarmer og standby-analyser, som gør det lettere at finde uønsket forbrug i tomgangstimer.
Start med de data, I allerede har
Mange virksomheder har flere målere, end de tror. Forsyningsselskaberne leverer i dag timedata på el, og mange bygninger har fjernaflæste målere på varme og vand. Det første skridt er derfor sjældent at installere nyt udstyr, men at samle det, der allerede findes, og begynde at bruge det.
Herefter kan man vurdere, hvor der mangler målere. Ofte giver det mening at måle separat på de største forbrugere, fx et trykluftanlæg, en produktionslinje eller et køleanlæg, så man kan følge dem for sig. Men det kan sagtens vente, til man har fået erfaring med de data, der allerede er.
Energi som en fast del af driften
Når energien bliver behandlet som driftsdata, bliver den også noget, man kan styre efter. Det kræver ikke, at alle bliver energieksperter. Det kræver, at nogen har ansvaret for at kigge på tallene, at der er en fast rytme for opfølgning, og at alarmer bliver fulgt op.
Virksomheder, der får den rytme på plads, oplever ofte, at energien går fra at være en udgift, man accepterer, til et område, hvor man løbende finder forbedringer. Og det er dér, besparelserne for alvor begynder.
