Norges største discountkæde skifter til lithium-ion batterier for mere økonomisk lagerdrift
Den norske grossistvirksomhed Europris investerer i
lithium-ion-batterier fra GNB Industrial Power, en division i Exide
Technologies. Den norske virksomhed har i samarbejde med GNB
Industrial Power og Linde afprøvet GNB’s Sonnenschein
lithiumbatterier på nogle af sine gaffeltrucks i en periode på seks
måneder og opnåede i denne periode en betydelig reduktion af sine
driftsomkostninger.
Sammenlignet med traditionelle batterier er
lithium-ion-batterier mindre og mere energieffektive, og de oplades
ca. otte gange så hurtigt. Ladetiden er så kort, at et og samme
batteri kan bruges døgnet rundt med korte pauseladninger, mens
medarbejderne holder pause.
Lithium-ion-batterier er dyrere i indkøb, men meget billigere i
drift og vedligehold. De er især velegnede i virksomheder, der
kører med treholdsskift syv dage om ugen. Det ville normalt kræve
2-3 batterier pr. gaffeltruck, der skulle udskiftes i dagens løb.
Med et lithium-ion-batteri er det ikke længere nødvendigt, hvilket
øger produktiviteten og investeringsafkastet.
Virksomheder, der skifter til lithium-ion-teknologi, har ikke
brug for laderum længere og kan dermed udnytte pladsen til lager-
og driftsformål. Det er ikke mindst en fordel i virksomheder, der
har brug for mere plads, eller hvor kvadratmeterprisen er høj.
Batterierne er desuden vedligeholdelsesfrie og skal ikke
efterfyldes med vand, samtidig med at de reducerer energiudgifterne
væsentligt i forhold til blysyrebatterier.
“Som udgangspunkt kigger vi på de samlede ejerskabsomkostninger
og vælger blysyre- eller lithium-ion-batterier på baggrund heraf.
Vi har altid fokus på kunden og det økonomiske aspekt bag
beslutningen,” lyder det fra Michael Geiger, VP Sales &
Marketing EMEA hos Exide Technologies.
Europris er en af Norges største discountkæder med over 220
butikker. Virksomheden har ca. 200 gaffeltrucks fordelt på fem
lagre. De fleste af virksomhedens gaffeltrucks befinder sig på
hovedlageret i Øra lige uden for Fredrikstad.
Europris er i færd med at udskifte ca. 150 gaffeltrucks, og GNB
er valgt som leverandør af blysyrebatterier og Sonnenschein
lithiumbatterier samt et sæt GNB-ladere med specielt optimerede
ladekurver. GNB leverer sine produkter gennem lokale forhandlere
af gaffeltruckproducenterne Linde og Still og yder direkte
assistance til Europris i form af knowhow og ekspertise.
Europris vil i første omgang købe 5 Sonnenschein Lithium-batterier
hvor fire leveres gennem Linde og et gennem Still. Linde var også
involveret i den seks måneder lange testperiode i tæt samarbejde
med GNB Industrial Power.
“Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Europris, og vi
glæder os over de mange fordele, Sonnenschein lithium-batterierne
vil give virksomheden,” siger Harald Myhre, der er salgschef hos
GNB Industrial Power i Norge






