NOPA dolly og NOPA 3-akslet trailer

Dette billede illustrere NOPA dolly og NOPA 3-akslet trailer

Den samlede tilladte totalvægt er på 40.000 kg. Skammel last på
dollyen er 16.000 kg. Det smarte ved dollyen er, at den er udstyret
med manuel vipbar trækstang. Dvs. at man med håndkraft kan udløse
låsen, vippe trækstang ud til siden, og tage containeren af – helt
uden at spænde dolly fra traileren.

Den 3-akslede NOPA trailer har en totalvægt på 24.000 kg på
boggie med 9 tons BPW tromlebremser, og lift på 1. aksel med
manuelt dropventil. Opbygningen er med slædesystem til midter- og
sideruller og endda komprimator containere, hvor den ene container
skubbes på forfra og den anden bagfra. Desuden er der 4 stk.
indvendige combilock – 2 stk. til hver container, og 2 stk. låse
til låseslæden. Samtlige mål er tilpasset så mange containere som
overhovedet muligt, der kan køre med maks. 2,75 m høje
containere.

Ligeledes er der leveret en NOPA PTC 240 3-akslet
containerpåhængsvogn med bagtip og tvillingmonterede hjul til
Marius Pedersen.

NOPA PTC 240 har en totalvægt på 24.000 kg og er beregnet til
containere på 5-7,0 m. Opbygningen er med overføringsskinner for
containere med side og midterruller, samt skinner for komprimator.
Skinner er udført i G-100 profil og kantes udvendigt med fladstål
35×12 mm. Bagenden er med fast stop. Foran i forpart er 1 sæt
flytbare ruller til kørsel med korte containere. 5 m. containere
køres på bagfra så der er brønd for bagruller i forende på
påhængsvogn.

NOPA PTC 240 containerpåhængsvognen er tillige udstyret med den
flotte og kendte gennemgående NOPA lygtebagende, med ikke mindre
end 20 stk. LED lys af forskellige kalibre.

Den 90-årige virksomhed, Marius Pedersen A/S har udviklet sig
til en moderne international koncern, der i dag beskæftiger mere
end 4.000 medarbejdere i Danmark, Tjekkiet og Slovakiet.
Virksomheden er i konstant udvikling med skarpt fokus på alle
aspekter inden for moderne affaldsbehandling… indsamling, 
sortering, genanvendelse af og handel med affald som nye
ressourcer.

traile
Cookie-indstillinger