Danmark har både Europas bedste rådgivende ingeniør og den næstbedste
Det er Rambøll-rådgiveren, Anne Moloney, der også blev årets
unge FRI-Rådgiver, som af EFCA (European Federation of Engineering
Consultancy Associations) er blevet udnævnt som European Young
Professional of the Year 2015.
Francesca del Din – også fra Rambøll – følger skarpt efter på en
flot andenplads, mens Steffen E. Maagaard fra MOE har fået en
hædrende omtale.
“Det er en utrolig flot præstation, at vi som lille land kan
mønstre den bedste og den næstbedste samt hædrende omtale i en
konkurrence mod resten af Europa. Men, det siger også rigtig meget
om styrken af den rådgivende ingeniørbranche i Danmark.
Virksomhederne er stærke både fagligt og forretningsmæssigt, og det
gør danske rådgivende ingeniørvirksomheder til attraktive
arbejdspladser. Jeg er samtidig overbevist om, at en del af
hemmeligheden bag de flotte danske resultater ligger i den
talentudvikling som fylder meget i rådgivende ingeniørvirksomheder
i Danmark. Der er i branchen en god tradition for at give de unge
talenter plads til at udvikle sig og ikke mindst til tidligt i
karrieren at få et ansvar”, siger administrerende direktør fra FRI
Henrik Garver
Den 33-årige Anne Moloney får prisen for sin rolle som projektleder
for det 8 mia. kroner store “Queensferry Crossing” broprojekt i
Skotland. Projektet, der ud over denvigtige bro indeholder en ny
motorvej med talrigevejbroer, og som samlet set er et af de
størstebroprojekter i Nordeuropa og det største anlægsprojekt i
Skotland i nyere tid. Dommerkomiteen fremhæver Anne Moloneys som en
dygtig projektleder med ingeniørfagligheden i orden samt med store
kommunikationsevner.
“Anne Moloney har en personlighed og et kommunikationstalent, der
betyder, at hun får sit budskab igennem. Det mærker man allerede
ved det første møde med hende. Queensferry Crossing er et kæmpe
projekt at stå i spidsen for, så det er velfortjent, at hun får
denne store internationale anerkendelse, som det er at blive
udnævnt, som årets Young Professional-vinder i EFCA-konkurrencen”,
siger Henrik Garver.
Administrerende direktør Rambøll Danmark, Robert Arpe forklarer,
hvorfor de i sin tid indstillede Anne Moloney til årets unge
FRI-rådgiver.
“Anne Moloney er den type ingeniør, der er i stand til at udrette
næsten alt det, hun sætter sig for. Det skyldes blandt andet hendes
stærke evner for projektledelse, hendes tekniske færdigheder og
ikke mindst hendes personlighed. Med sit internationale
mindset spår jeg hende en lovende fremtid inden for den rådgivende
ingeniørbranche”, siger Robert Arpe, adm. direktør, Rambøll
Danmark.
Ydermere mener Henrik Garver, at der er grund til at være stolt
over, at den 27-årige Francesca del Din også fra Rambøll blev årets
‘runnerup’, hvilket svarer til en andenplads. Francesca Del Din har
teknisk chef for designet af de undersøiske rørledninger på det
norske boreplatformsprojekt GinaKrog, en af de store
feltudbygninger for Statoil i Nordsøen.
33-årige Steffen E. Maagard, fra MOE fik hædrende omtale for sin
involvering i projektet Mini-CO2-husene i Nyborg. Her viste han
sine særlige evner inden for bæredygtig byggeri.
“Det er kendetegnende for alle vores talenter, at de vinder på
en kombination af høj ingeniørfaglig/teknisk viden og evnen til at
omsætte deres viden til løsninger – kombineret med forståelse for
kommunikation og kundekontakt, kort sagt: det forretningsmæssige.
Det er flot. Og det viser, at vi i branchen, og i hver enkelt
virksomhed, kan udvikle medarbejderne til store talenter. Det
skaber værdi for kunderne, værdi for virksomhederne og styrker
danske rådgivende ingeniørvirksomheders konkurrenceevne. Endelig
giver det anerkendelse internationalt og herhjemme, når vi som
branche kan udvikle talenter – og netop det at være attraktive
arbejdspladser i internationalt perspektiv, er et godt middel til
at afbøde konsekvenserne af en stigende ingeniørmangel i Danmark”,
slutter Henrik Garver.






