Teleselskabernes tid på frihjul kan snart være slut

Dette billede illustrere Teleselskabernes tid på frihjul kan snart være slut

En VVS-installatør tog sagen i egen hånd og gjorde selv noget
ved den dårlige mobildækning. Han købte en signalforstærker, som
det er fuldt lovligt at købe, men som man ikke må bruge uden
teleselskabernes tilladelse.  Det kommer formentlig til at
koste ham en bøde på 10.000 kroner.
 
I næste uge begynder Henrik Sass Larsen IT- og
mobilforhandlingerne. Her har Dansk Folkeparti allerede forslået,
at Telestyrelsen får overdraget retten til at godkende brugen af
signalforstærker. Om partiet mener, at teleselskaberne har et
habilitetsproblem, vides ikke. Men det virker åbenlyst, at de
nuværende regler ikke fungerer. Samtidig forslår Dansk Folkeparti,
at selskaberne tvinges til at sætte flere master op i de tyndt
befolkede områder.

I Arbejdsgiverne mener vi, at det er den slags boller, der skal
på suppen. Den dårlige mobildækning lægger en dæmper på væksten,
hvor der er allermest brug for den. Mobiltelefonen er blevet et
arbejdsredskab, som mange bruger til fakturering direkte hos
kunden, billeddokumentation, registrering af materialer og
videovejledninger. Når man ikke kan anvende de værktøjer, er det
med til at gøre det svært at drive virksomhed i landområderne, hvor
der virkelig er brug for vækst og arbejdspladser. 
2,1 millioner danskere anvender dagligt deres mobiltelefon til
internetadgang. Men 315 af landets 586 postnumre må nøjes med en
decideret ringe dækningsgrad for det mobile bredbånd. Det viser
Erhvervsstyrelsens kortlægning fra sidste år.
Der er mange gode ting, som politikerne kan tage med i deres
forhandlinger. Man har forsyningspligt på vand, el og stationære
telefoner. Vil et selsskab tjene penge på at levere en ydelse, er
det også forpligtiget til at levere i de tyndt befolkede
områder.

I de kommende forhandlinger kunne politikerne overveje, om der
ikke også skal stilles minimumskrav til teleselskaberne for det
mobile bredbånd. Tiden har jo vist, at deres kommercielle interesse
ikke er stor nok til at løse virksomhedernes behov. Man kunne håbe
på, at teleselskabenes tid på frihjul er ved at være ovre. Det
ville glæde mange erhvervsdrivende i landområderne. 

Cookie-indstillinger