RIVAL udvider horisonten

Dette billede illustrere RIVAL udvider horisonten

RIVAL har i dag erfaring, kompetence og maskinpark til at være
en værdiskabende leverandør til alle de kunder, som har fokus på
totalomkostninger, ønsker sikkerhed for kvalitet og leveringsevne
og vil undgå bøvl i det daglige samarbejde.

RIVAL har gennem de seneste år udviklet sig fra at være en
attraktiv underleverandør til den krævende olie- og gasindustri til
at fokusere bredere på kunder i hele industrien. Her findes et
bredt udsnit af kunder, som netop efterspørger RIVALs solide
kompetencer og indholdet i den samlede RIVAL-pakke, der bl.a.
indeholder tæt sparring om kundens løsning, leverancer i høj
kvalitet leveret i rette tid, dokumentation, målerapporter,
materialecertifikater og ordentlighed på alle områder.

Slipper for bøvl
“For hovedparten af vores kunder er det en væsentlig parameter, at
de emner, vi leverer, er klar til brug, når de ankommer til
kunden,” siger direktør Carsten Tønnes fra RIVAL. “Det sparer
kunderne mange tusinde kroner både i internt kvalitetskontrol og
fordi de undgår tidsspilde og ærgrelser over det bøvl, som ofte
følger med, når emnerne ikke leveres i den rette kvalitet til rette
tid.”

Fordelagtig totaløkonomi
“Dermed står vores kunder med en yderst fordelagtig totaløkonomi på
de færdige emner, hvilket i høj grad kan konkurrere på pris med
leverandør fra både Østeuropa og Fjernøsten. Det er således også
baggrunden for, at flere og flere kunder kan se fordelene i at
indgå i et fast samarbejde med os, og laver rammeaftaler om faste
leverancer. Det omfatter eksempelvis kunder i robot- og
vindindustrien.

Gennemtænkte løsninger
Og RIVAL kan levere varen. Gennem flere år har virksomheden levet
op til sine målsætninger om en leveringsevne på 98%, og 99%
sandsynlighed for, at de leverer det rigtige produkt til kunden
første gang. Det sker i kraft af, at medarbejderne leverer
kvalitetsbearbejdninger og kvalitetsdokumentation i alle opgaver.
Hertil kommer en gennemtænkt supply chain hos RIVAL – lige fra
indkøb af råvarer til levering af det færdige emne.

Fokus på længerevarende aftaler
“Vores forventninger til 2016 er, at vi udvider antallet af
rammeaftaler og øvrige længerevarende aftaler med vores kunder,”
siger Carsten Tønnes. “Som nævnt oplever vi allerede i dag, at
mange kunder kan se de store fordele i den form for samarbejde, da
det bl.a. giver rigtigt gode muligheder for, at vi sammen kan
videreudvikle kundens emner. Hertil kommer, at kunden opnår en stor
fleksibilitet sammen med kvalitet og leveringssikkerhed i deres
daglige arbejde. Vi har set-up’et til at kunne ændre på
leveringstid eller antal på en ordre med kort varsel, hvis det er
kritisk for vores kunder. Det er også en af de store fordele ved at
samarbejde med RIVAL.”

Cookie-indstillinger