AI afhængighed gør virksomheder sårbare
Ana Paula Assis, IBM Senior Vice President og Chair, EMEA og APAC
IBM – Efterhånden som virksomheder integrerer AI dybere i deres kerneforretning, forbliver de fleste adspurgte organisationer låst fast i AI-systemer, som de ikke let kan ændre.
Flere virksomheder oplever et øget behov for egenkontrol over egne data og it setup. Alligevel mangler stort set alle organisationer stadig den indsigt, der kræves for at handle på det. 91 % af de adspurgte siger, at de ikke fuldt ud forstår deres organisations afhængigheder på tværs af AI-leverandører, modeller og infrastruktur, hvilket begrænser evnen til at vurdere risiko og planlægge for forstyrrelser.
Tre udad fire ledere, der har skiftet eller forsøgt at skifte AI-leverandør inden for de seneste to år, siger, at processen var vanskelig på grund af dataportabilitet, modelrevalidering, compliance-krav og teknisk fastlåsning. Det, der bare burde være en taktisk justering, bliver ofte til en forstyrrelse, der varer flere måneder.
Det viser en ny global undersøgelse “The Calculus of AI Sovereignty” foretaget af IBM IBV ( Institute for Business Value) og Oxford Economics IBV. Undersøgelsen er baseret på indsigt fra 1.000 ledende medarbejdere med ansvar for AI, data, teknologi eller relaterede virksomhedskapaciteter på tværs af 16 lande og 17 brancher.
Lederne svarer, at begrænset egenkontrol og stigende afhængighed af tech-leverandører efterlader deres virksomheder særdeles udsatte i AI æraen.
Flere oplever AI-afbrydelser
De adspurgte ledere rapporterer et gennemsnit på seks AI-relaterede forstyrrelser i løbet af de sidste to år, hovedsageligt drevet af leverandørtjenester, men 81 % siger, at et syv dages leverandørafbrydelse stadig ville forårsage alvorlig eller kritisk forstyrrelse, hvilket effektivt ville stoppe driften.
Respondenterne nævner også uventede ændringer på tværs af AI-økosystemet, såsom prisstigninger, brugsrestriktioner, model-forældelser og forringelse af ydeevnen.
Ana Paula Assis, IBM Senior Vice President og Chair, EMEA og APAC, udtaler i forordet til undersøgelsen: “AI har introduceret nye former for afhængighed, og AI-suverænitet er blevet et af de mest definerende ledelsesspørgsmål. Indsatserne er ikke længere tekniske; de er økonomiske. Ethvert tab af kontrol kan resultere direkte i pres på marginerne, compliance-eksponering eller forretningsforstyrrelser.”






