AI (Artificial Intelligence) teknologi

AI teknologi

AI (Artificial Intelligence) teknologi – En indføring i kunstig intelligens

AI (Artificial Intelligence) teknologi, eller kunstig intelligens-teknologi, er et bredt område inden for datalogi og ingeniørvirksomhed. Den fokuserer på udvikling af computere og systemer, der er i stand til at udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens. Målet med AI-teknologi er at give computere evnen til at opfatte, lære, forstå, tænke og træffe beslutninger på en intelligent måde.

AI-teknologi anvendes i mange forskellige brancher og anvendelser, herunder sundhedsvæsen, transport, finans, detailhandel, produktion, sikkerhed og meget mere. Det har potentialet til at forbedre effektivitet, præcision, beslutningstagning og innovation på tværs af forskellige områder af samfundet.

AI (Artificial Intelligence) teknologi

Leverandører af AI (Artificial Intelligence) teknologi:

Novotek A/S

Naverland 2
2600 Glostrup
Tlf.: 43 43 37 17
E-mail: info@novotek.dk

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

Schneider Electric Danmark A/S


Lautrupvang 1
2750 Ballerup
Tlf.: 88 30 20 00

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

Siemens A/S

Borupvang 9
2750 Ballerup
Telefon: +45 44775555
E-mail: ind-presales.dk@siemens.com

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden om AI-teknologi:

AI-teknologi omfatter forskellige metoder, tilgange og teknikker, herunder:

  1. Maskinlæring (Machine Learning): Maskinlæring er en gren af AI, der fokuserer på at udvikle algoritmer og modeller. Disse gør det muligt for computere at lære og forbedre deres ydeevne gennem erfaring og data. Maskinlæring involverer træning af modeller ved at præsentere dem for store mængder data. Og dermed for at identificere mønstre og tage beslutninger eller foretage forudsigelser baseret på disse mønstre.
  2. Dyb læring (Deep Learning): Dyb læring er en undergren af maskinlæring, der fokuserer på at udvikle kunstige neurale netværk med flere lag. Disse er inspireret af strukturen af det menneskelige hjernes neurale netværk. Disse dybe neurale netværk er i stand til at lære komplekse repræsentationer og udføre opgaver som billedgenkendelse. Men også naturlig sprogbehandling og automatiseret beslutningstagning.
  3. Naturlig sprogbehandling (Natural Language Processing, NLP): NLP er en gren af AI, der sigter mod at give computere evnen til at forstå, analysere og generere menneskeligt sprog. Dette omfatter opgaver som talegenkendelse, maskinoversættelse, følelsesanalyse og tekstgenerering.
  4. Computer Vision: Computer Vision handler om at give computere evnen til at "se" og forstå visuelle data, såsom billeder og videoer. Det involverer opgaver som objektgenkendelse, ansigtsgenkendelse, scenegenkendelse og billedanalyse.
  5. Robotics: AI-teknologi spiller også en vigtig rolle inden for robotik ved at udvikle intelligente robotter og automatiseringssystemer, der kan opføre sig autonomt, samarbejde med mennesker og udføre komplekse opgaver i den fysiske verden.

Viden om AI Teknologi i Automatisering og Produktion i Industrien

I de seneste år har kunstig intelligens (AI) udviklet sig markant og har fundet vej ind i industrielle sektorer over hele verden. Her revolutionerer AI processer inden for automatisering og produktion. AI-teknologier, herunder maskinlæring og computer vision, giver virksomheder mulighed for at optimere deres produktionslinjer. Men også forbedre kvalitetssikring, forudsige vedligeholdelsesbehov og maksimere produktiviteten.

En af de største fordele ved AI i produktion er dens evne til at analysere store mængder data hurtigt og præcist. Ved hjælp af data fra sensorer og produktionsudstyr kan AI-algoritmer identificere mønstre og tendenser. Og disse kan bruges til at forbedre driften. For eksempel kan predictive maintenance-systemer, drevet af AI, forudsige hvornår maskiner kræver vedligeholdelse, før der opstår nedbrud. Dette reducerer uplanlagt stilstandstid og forbedrer effektiviteten betydeligt.

AI spiller også en afgørende rolle inden for kvalitetssikring

Ved hjælp af computer vision kan AI-systemer hurtigt inspicere produkter for fejl eller defekter i realtid, noget som tidligere krævede manuelle inspektioner. Dette øger både præcisionen og hastigheden af inspektionsprocessen. Samtidig med at sikre, at produkter opfylder høje kvalitetsstandarder, hvilket resulterer i færre fejl og en bedre kundetilfredshed.

Automatiseringen af komplekse processer har også gjort det muligt for fabrikker at tilpasse produktionen mere fleksibelt til markedets efterspørgsel. Traditionelle fremstillingsprocesser har ofte haft begrænsninger i forhold til at ændre produktionen hurtigt. Dette løser AI-drevne automatiseringssystemer som kan tilpasse sig hurtigt og skifte mellem forskellige produktionsopgaver uden store omstillinger.

Endelig er sikkerheden i produktionsmiljøet blevet forbedret med AI

Ved at analysere bevægelsesmønstre og sensordata i realtid kan AI identificere risikable situationer og advare operatører, hvilket minimerer risikoen for arbejdsulykker. Dette bidrager til et mere sikkert og mere pålideligt arbejdsmiljø.

På trods af alle fordelene ved AI i industrien er der stadig udfordringer. Dette er bl.a. integration af ny teknologi i ældre systemer og sikkerhedsproblemer relateret til datahåndtering. Ikke desto mindre er AI’s indflydelse på automatisering og produktion i industrien enorm. Og teknologien forventes kun at vokse i betydning og omfang i de kommende år. Med en intelligent anvendelse af AI kan virksomheder skabe mere effektive, fleksible og bæredygtige produktionsmiljøer, der lever op til fremtidens krav.

AI teknologi


Nye funktioner skræddersyer AI til virksomhedernes behov


21.maj 2025


Nye funktioner skræddersyer AI til virksomhedernes behov

Zoom lancerer ny funktion, der giver brugerne mulighed for at tilpasse Zooms AI-platform, AI Companion, til virksomhedens reelle behov og arbejdsgange. Samtidig udvider Zoom platformen med en række AI-drevne funktioner, der har til formål at understøtte og forbedre produktiviteten og samarbejdet på den moderne arbejdsplads.

Virksomheder kan nu for alvor vinke farvel til standardiserede skabeloner og arbejdsgange. Zoom lancerer ’Custom AI Companion’, der er udviklet til at styrke og imødekomme den enkelte organisations unikke kommunikations- og samarbejdsbehov gennem AI. Det betyder, at virksomheder kan tilpasse platformens AI-funktion til organisationens terminologi, herunder fagtermer og udtryk, skræddersy skabeloner og styrke relationer og samarbejdsprocesser på tværs af andre mødeplatforme. Funktionen skal forbedre virksomheders forretningsgange og samtidig understøtte organisationernes DNA og unikke behov. 

”AI-funktionerne i Zoom Workplace har allerede transformeret den moderne arbejdsplads og er blevet et centralt redskab til at forbedre og effektivisere arbejdsdagen. Det naturlige næste skridt i vores udvikling med lanceringen af ’Custom AI Companion’ muliggør, at organisationer kan skræddersy AI-funktionerne til specifikke behov. Brugerne vil derfor opleve, at AI-platformen vil være en endnu større hjælp til at løse reelle opgaver og optimere arbejdsdagen uden at gå på kompromis med kvaliteten,” siger Ole Mygind, salgschef for Zoom i Norden og Benelux.

Skab din egen AI-assistent

En af Zooms nye tilføjelser med lanceringen af Custom AI Companion er ’Zoom AI Studio’, som er en portal for organisationers administratorer, der gør det muligt at definere og tilpasse de AI-drevne funktioner, så de bedst understøtter organisationens kommunikation og arbejdsflow. Resultatet er, at brugerne kan skræddersy en unik digital assistent, som er tilrettet virksomhedens specifikke opgaver og behov ved fx at forberede agendaer udarbejdet til et særligt kundesegment eller indsætte organisationens HR-politik, så medarbejderne hurtigt kan få svar på HR-relaterede spørgsmål.   

Med Custom AI Companion bliver det også muligt at tilføje viden, fagtermer og tilpasse terminologien til organisationens specifikke branche. Det har til formål at hjælpe brugerne med forkortelser og komplekse fagudtryk og muliggør samtidig, at AI-assistenten kan udarbejde mere præcise transskriptioner, noter og mødereferater. 

Udover at lette arbejdsdagen kan brugerne fremover tilføje AI Companion til møder med kunder eller samarbejdspartnere, der benytter andre mødeplatforme fx Microsoft Teams og Google Meet. Det gør det muligt for Zoom-brugerne at få Zoom AI Companion til at tage noter undervejs, transskribere mødet eller skrive et mødereferat.   

Øvrige nyheder i Zoom AI Companion:

  • Opret brugerdefinerede AI-agenter: I Zoom AI Studio kan organisationer oprette brugerdefinerede AI-agenter, der kan løse organisations- og branchespecifikke opgaver. Derudover kan brugerne indstille AI-agenten til at automatisere en forretningsproces, som vil effektivisere arbejdsdagen.
  • Skab unikke avatars: Med funktionen ’Zoom Clips’ kan brugerne oprette unikke avatars. Ved at optage et kort videoklip af sig selv og indsætte videoklippet i Zoom AI Companion vil platformen automatisk oprette en avatar, der både ligner og lyder som dig. Det er endda muligt at oversætte videoklippet til et andet sprog via AI og definere et andet sprog som det foretrukne for din avatar. Det gør onlineundervisning endnu nemmere og øger samarbejdet på tværs af sprog.
  • Få din egen AI-coach: Zoom har funktionen ’Personal AI Coach’ på tegnebrættet, der kan give brugeren feedback på præsentationer, kommunikationsevner, mødeeffektivitet og meget mere. Zoom forventer at lancere funktionen i juni 2025.
  • Bliv mere produktiv: Med tilføjelsen af AI Companion til ’Zoom Tasks’ bliver det hurtigere at finde, styre og løse opgaver på tværs af Zoom Workplace. AI-funktionen kan automatisk oprette to do-lister, der tager udgangspunkt i opgaver fra mailkorrespondancer, Zoom Docs og brugerens egne noter. Her hjælper AI Companion med brugbar viden og kan foreslå de næste skridt for at gennemføre opgaven.

De nye funktioner er nu tilgængelige for Zoom-brugere, der har Zoom Workplace-abonnement.  


I dag åbner Danmarks nye AI-forskningscenter


09.maj 2025


CAISA’s chefforskere er: (øverst fra venstre) Rebecca Adler-Nissen, Serge Belongie, Roman Jurowetzki, Sune Lehmann, Stine Lomborg, (nederst fra venstre) Thomas B. Moeslund, Morten Axel Pedersen, Helene Friis Ratner, Anna Rogers, Anders Søgaard.

Københavns Universitet - Udvikling af kunstig intelligens, som gavner befolkningen, kræver et tæt samarbejde mellem forskere, beslutningstagere og virksomheder. Netop sådan et samarbejde søsættes i dag, når snoren klippes til CAISA, Danmarks nye forskningscenter for kunstig intelligens.

'Det Nationale Center for AI i Samfundet' – CAISA – vil samle nogle af landets førende AI-forskere for at kortlægge, hvordan vi i et demokrati som Danmark bedst udvikler og håndterer kunstig intelligens. Københavns Universitet får sammen med Aalborg Universitet en ledende rolle i centeret, som også omfatter Aarhus Universitet, DTU og ITU.

"I CAISA skal vi forske og rådgive i, hvordan vi bedst kan navigere i den rivende udvikling. Det kræver alle hjerner på dæk, og derfor sætter vi gang i en række aktiviteter, hvor vi sammen kan lære af erfaringer og bygge videre på den seneste forskning og igangværende initiativer," fortæller professor Rebecca Adler-Nissen, som skal lede centeret.

AI skal gavne folket

CAISA kan blive "AI's svar på Statens Serum Institut", som centerets chefforskere formulerer det.

"Vi er et nationalt konsortium i tæt samarbejde med Pionercenteret for Kunstig Intelligens. Vi arbejder tværfagligt, fordi det ikke er nok at forstå de tekniske aspekter eller undersøge menneskelige og samfundsmæssige betydninger. Det er nødvendigt, at vi gør begge dele – på samme tid," understreger CAISA's viceleder, Thomas B. Moeslund fra Aalborg Universitet.

Forskningscenteret vil samle forskerkolleger, søsterinitiativer og stærke forskningsmiljøer på tværs af Danmark og udlandet – og ikke mindst samarbejde bredt med og rådgive den offentlige og private sektor.

"Kunstig intelligens spiller allerede en afgørende rolle i et geopolitisk perspektiv og er essentiel for Europas konkurrenceevne. Det er afgørende, at vi kommer med helt i front og ikke lader Kina og USA løbe med alle de gode ideer, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, som deltager ved CAISA's åbningskonference.

Hun uddyber:

"Men det er samtidig helt afgørende, at vi tænker over, hvordan vi vil implementere de her teknologier i vores samfund. Hvilke etiske dilemmaer, de kommer med. Med CAISA tager vi et vigtigt skridt imod mere information, mere viden og dermed bedre beslutninger, når det kommer til kunstig intelligens."

Sigter mod månen – på ansvarlig vis

Selvom mulighederne med kunstig intelligens er enorme, handler det nu om at få teknologien omsat til konkret værdi. CAISA skal spille en væsentlig rolle ved at bygge bro mellem forskning og praktisk anvendelse, understreger digitaliseringsminister Caroline Stage, som deltager i åbningskonferencen.

"Danmark har et stærkt digitalt fundament, men vi har manglet et sted, hvor vi for alvor samler kræfterne og går fra snak til handling. I december lancerede regeringen en ny strategisk indsats for kunstig intelligens, hvor vi præsenterede tankerne bag et nyt center for kunstig intelligens. Vi har nemlig talt nok om AI's potentiale – nu skal vi have fokus på at høste værdien af den nye teknologi," siger hun og fortsætter:

"Med CAISA får vi et vigtigt samlingspunkt, hvor forskning møder virkelighed, og hvor vi sammen kan bringe AI i spil dér, hvor det skaber reel værdi: i virksomheder, i den offentlige sektor og i danskernes hverdag. Det er sådan, vi gør AI til noget, der rykker og gør en forskel," understreger Caroline Stage.

Ambitionerne er tårnhøje hos CAISA – ikke kun på Danmarks vegne, men på Europas. Derfor igangsætter centeret også langsigtede forskningsprojekter, såkaldte moonshots, der udforsker nye veje til digital suverænitet og ansvarlig kunstig intelligens til gavn for hele samfundet.

"Hvis vi lykkes, kan Danmark ikke blot sikre en bedre udrulning af kunstig intelligens herhjemme, men også inspirere resten af verden til at følge en klogere vej," forudser Rebecca Adler-Nissen.

Kort om CAISA og åbningen

  • CAISA åbner officielt i dag kl. 14.00 ved et stort arrangement i Københavns Universitets festsal.
  • Københavns Universitet og Aalborg Universitet får en ledende rolle i centeret, som også kommer til at inkludere forskere fra Aarhus Universitet, DTU og IT-Universitetet.
  • CAISA skal samarbejde med virksomheder, myndigheder, organisationer og forskere i hele landet og internationalt.
  • Centeret finansieres i de første tre år med 20 mio. kr. fra digitaliseringsmidlerne og 30 mio. kr. fra forskningsreserven.

CAISA's chefforskere

Rebecca Adler-Nissen (centerleder), professor, Københavns Universitet

Thomas B. Moeslund (viceleder), professor, Aalborg Universitet

Serge Belongie, professor, Københavns Universitet

Roman Jurowetzki, lektor, Aalborg Universitet

Sune Lehmann, professor, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet

Stine Lomborg, professor, Københavns Universitet

Morten Axel Pedersen, professor, Københavns Universitet

Helene Friis Ratner, lektor, Aarhus Universitet

Anna Rogers, lektor, IT-Universitetet i København

Anders Søgaard, professor, Københavns Universitet


Nyt samarbejde vil revolutionere datacenterindustrien med ny AI-teknologi


01.maj 2025


Nyt samarbejde vil revolutionere datacenterindustrien med ny AI-teknologi

Schneider Electric - Den første digitale tvilling, der kan simulere AI-datacentres strømforbrug fra elnet til chipniveau, er nu en realitet gennem et helt nyt samarbejde mellem ETAP, NVIDIA og Schneider Electric. Ifølge de tre virksomheder vil teknologien markant forandre måden, man designer, driver og energieffektiviserer datacentre på.

Sammen med ETAP lancerer energioptimeringsspecialisten Schneider Electric nu den første digitale tvilling nogensinde, der helt præcist kan simulere og designe energibehovene i datacentre. Schneider Electric og ETAP – der er den førende aktør inden for design og drift af elforsyningssystemer – anvender NVIDIAs digitale platform ’Omniverse Blueprint’ til at udvikle digitale tvillinger, der samler data i alt fra mekaniske, termiske, netværk og elektriske systemer. Det gør det muligt at simulere driften af AI-datacentre og skabe en 1:1 digital kopi.

Tidligere har visualiseringen af elsystemer i datacentre kun været mulig på et mere overordnet niveau. Men med integrationen af ETAP og NVIDIA Omniverse-teknologierne kan man nu skabe en digital tvilling af datacentre, hvor flere dynamikker spiller sammen. ETAPs avancerede modelleringsværktøjer skaber nemlig en virtuel kopi af den elektriske infrastruktur og kombinerer den med realtidsdata, avancerede analyser og indsigter.

Datacentres fremtid formes af AI og intelligent strømstyring
Med de tre virksomheders innovation får markedet værktøjerne til at optimere driften og håndtere de arbejdsbelastninger, som AI medfører. Ultimativt er målet at øge datacentrenes effektivitet og forbedre elnettets pålidelighed og ydeevne.

“Efterhånden som it-belastningerne, der er forbundet med AI, stiger i kompleksitet og skala, er præcis strømstyring afgørende for at sikre effektivitet, driftssikkerhed og bæredygtighed,” siger Dion Harris, Senior Director for HPC og AI Factory Solutions hos NVIDIA og fortsætter:

“Gennem samarbejdet med ETAP og Schneider Electric giver vi datacenteroperatører en hidtil uset indsigt og kontrol over strømforhold, så de kan optimere deres infrastruktur, fremme AI-implementering og styrke driftens robusthed.”

Hos ETAP peger CEO, Tanuj Khandelwal, på, at samarbejdet vil give signifikante forbedringer på alle de parametre, der er, når man driver et datacenter.

“Dette samarbejde er mere end blot en teknologisk løsning. Vi gentænker fundamentalt, hvordan datacentre kan designes, drives og optimeres i AI-æraen. Ved at bygge bro mellem elektroteknik, avanceret visualisering og AI-teknologier skaber vi et nyt paradigme for infrastrukturstyring,” lyder det fra Tanuj Khandelwal, CEO for ETAP.

Pankaj Sharma, Executive Vice President for Data Centers, Networks & Services hos Schneider Electric og tilføjer:

“Samarbejde, hastighed og innovation er drivkræfterne bag den digitale infrastrukturtransformation, der er nødvendig for at imødekomme det øgede pres på it-systemerne, der er forbundet med AI. Sammen med ETAP og NVIDIA udvikler vi ikke blot datacenterteknologi – vi gør det muligt for virksomheder at optimere driften og navigere problemfrit i det stigende strømbehov, som AI medfører.”

Design og drift gentænkes
Med AI øges presset yderligere på strømforbruget i datacentre, i forhold til, hvordan belastningen ved traditionelle IT-systemer påvirker strømforbruget – især når det kommer til modeltræning og komplekse inferensprocesser, som i sidste ende også fører til højere rack-strømtæthed. Og med den hastigt voksende udbredelse af AI er det derfor afgørende, at man gentænker designet og driften af datacentre uanset størrelse, så behovet for energieffektivitet kan imødekommes.

Derfor introducerer samarbejdet også en innovativ ”Grid to Chip”-tilgang, der skal afhjælpe de store udfordringer, der er ved strømstyring, ydelsesoptimering og energieffektivitet. Som det er i dag, kan datacentreoperatører estimere det gennemsnitlige strømforbrug på rack-niveau, men med den nye digitale tvilling kan præcisionen øges ved at modellere dynamiske belastningsmønstre helt ned på chipniveau – hvilket forbedrer designet af strømsystemerne og optimerer energieffektiviteten.


Nyheder og Indlæg om AI (Artificial Intelligence) teknologi


Seneste om AI (Artificial Intelligence) teknologi









Cookie-indstillinger