Glyptoteket skærper brandsikringen under restaurering

Glyptoteket skærper brandsikringen under restaurering

Glyptoteket skærper brandsikringen under restaurering

DBI – Hvordan brandsikrer man en fredet, kulturhistorisk bygning med 10.000 kunstgenstande, mens bygningen bliver restaureret? Ny Carlsberg Glyptoteket trækker på brandsikkerhedserfaringer fra både ind- og udland og skruer op for brandsikringen i de 6-8 år, restaureringen står på.

En bygning er allermest udsat for brandrisiko, når den er under renovering og fyldt med håndværkere. Det viser talrige dårlige erfaringer fra både ind- og udlandet. Tænk bare på nogle af de seneste brande på bl.a. Børsen og Notre Dame Cathedral i Paris.

Af samme årsag bliver brandsikringen markant opgraderet, når en omfattende restaurering af Ny Carlsberg Glyptotek går i gang om ca. to år. Efter grundige overvejelser har man desuden valgt at holde museet lukket i hele restaureringsperioden. Samtidig vil hovedparten af museets 10.000 kunstgenstande blive sendt ud af huset og opbevaret andetsteds under arbejdet. Det samlede budget for restaurering og genhusning af kunstsamlingerne beløber sig til ca. to milliarder kroner.

Det fortalte bygnings- og sikringschef på Glyptoteket, Christian Dahl Melchiorsen, da han for nylig holdt oplæg på Branddagen hos DBI.

”Vi overvejede at holde åbent i restaureringsperioden, men af forskellige årsager, herunder manglende risikoappetit i forhold til brand, har vi besluttet at lukke museet under restaureringen. Selv uden gæster i bygningerne er der dog betydelige brandrisici, der skal håndteres, både i forhold til kunstsamlingerne og selve bygningsmassen” sagde Christian Dahl Melchiorsen og fortsatte:

”Bygningerne består af naturstensgulve, murede vægge, glaslofter og stålkonstruktioner, så brandbelastningen er i udgangspunktet relativt lav. Alligevel ved vi fra lignende renoveringsprojekter, at meget desværre kan gå galt. Risikoen hænger bl.a. sammen med midlertidige brandtekniske installationer og bygningernes trækonstruktioner. Dertil kommer ændrede arbejdsgange, samtidige arbejder, manglende koordinering og menneskelige fejl, som alle udgør væsentlige risikofaktorer.”

Læring fra ind- og udland

Når et stort antal håndværkere arbejder på et byggeprojekt, som det bliver tilfældet på Glyptoteket, stiller det ifølge Christian Dahl Melchiorsen ikke kun krav om en række risikoreducerende tiltag, men også store krav til disciplin, organisering og den rette sikkerhedskultur på byggepladsen.

”Vi har søgt dialog med både beredskab, bygherrer, rådgivere og driftspersoner med konkret erfaring fra brande under renovering. Bl.a. har vi hentet viden fra brandene på Børsen og i Notre Dame, men også fra byggeprojekter som Nationalbanken, hvor sikkerhedsforanstaltningerne jo fungerer efter hensigten,” sagde han og uddybede:

”På baggrund af disse indsigter har vi stort fokus på risikoreducerende tiltag, ligesom vi også har skærpet byggepladsstyringen og skabt en klar rolle- og ansvarsfordeling. Bl.a. kommer vi til at udpege en brandkoordinator, og i udsatte perioder vil der også være runderende brandvagter døgnet rundt. Derudover er der udarbejdet en særskilt brandstrategi for byggeperioden, som indebærer flere midlertidige brandsektioner og mere brandslukningsmateriel end ellers.”

Aktiv sikring og skærpede regler

Glyptoteket er naturligvis allerede nu både brand- og indbrudssikret. Museet er bl.a. udstyret med et fulddækkende ABA-anlæg med tonevarsling og integration til et automatisk indbrudsalarmanlæg (AIA) og radio- og TV-overvågning.

Læs hele artiklen “Glyptoteket skærper brandsikringen under restaurering” fra DBI her

LÆS også: DBI – Nye muligheder for sikker test af batterier
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger