For få tager en erhvervsuddannelse – Industrigiganter går sammen for at sikre fremtidens faglærte

Dagen er bygget op omkring aktiviteter, hvor deltagerne selv får teknologien i hænderne. Erfaringer fra tidligere år viser, at interessen stiger markant, når de unge selv får lov til at prøve kræfter med teknologien og får indblik i, hvad arbejdet indebærer. Foto: Teknologisk Institut

Dagen er bygget op omkring aktiviteter, hvor deltagerne selv får teknologien i hænderne. Erfaringer fra tidligere år viser, at interessen stiger markant, når de unge selv får lov til at prøve kræfter med teknologien og får indblik i, hvad arbejdet indebærer. Foto: Teknologisk Institut

Teknologisk Institut – Kun hver femte unge vælger i dag en erhvervsuddannelse. Nu samler nogle af Danmarks største virksomheder unge fra hele landet under ROBOTBRAG for at give dem et konkret indblik i fremtidens tekniske job og uddannelsesmuligheder.

Der bliver brug for flere faglærte i Danmark i de kommende år, hvis vi skal opretholde konkurrenceevnen over for andre industri- og produktionsnationer. I dag er det kun omkring 19 procent, der vælger en erhvervsuddannelse til efter folkeskolen. Det er den laveste andel siden 2017, og det peger på et behov for en indsats, der får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse tidligere. 

Netop dét er formålet med Teknologidagen under ROBOTBRAG i Odense, som arrangeres af Dansk Robot Netværk (DIRA) og Teknologisk Institut. Sammen med nogle af Danmarks største industrivirksomheder samler dagen unge fra hele landet. Her får deltagerne mulighed for selv at arbejde med robotteknologi og opleve, hvordan tekniske kompetencer bliver anvendt i praksis i industrien.

Blandt virksomhederne er lærlingeakademierne fra LEGO, Danfoss, Novo Nordisk og Grundfos, som alle arbejder med avanceret teknologi og produktion i stor skala.

 – Vi ønsker sammen med en bred skare af danske virksomheder at sætte spotlys på det spændende arbejdsliv, der gemmer sig i at arbejde med teknologi og produktion. Vi er derfor glade for, at vi kan være med til, at unge får en smagsprøve på, hvordan det er at arbejde med AI, robotter, droner, virtual reality og andre nye teknologier, siger Martin Nielsen, Assoc. Director, Education Management hos Novo Nordisk

Smagsprøve på et job med robotter

8. klasser fra hele landet deltager i Teknologidagen, hvor de gennem workshops og aktiviteter arbejder med robotteknologi, automation og andre teknologier.

Samtidig får de mulighed for at møde virksomheder og medarbejdere, der arbejder med produktion og udvikling, og få indblik i uddannelses- og jobmuligheder i branchen. På den måde få en smagsprøve på, hvordan et fremtidigt job med robotter kan se ud.

– Hos Danfoss ved vi, at fremtidens løsninger starter med nysgerrighed og lysten til at prøve ting af. Teknologidagen er en oplagt mulighed for at inspirere unge til at se mulighederne i en karriere inden for teknik og industri. Vi har brug for flere faglærte og tekniske kompetencer, og derfor arbejder vi målrettet på at gøre det spændende at være en del af industrien. Det sker både gennem vores lærlingeprogram og ved at deltage i events som ROBOTBRAG, hvor vi kan vise, hvordan man kan være med til at forme fremtiden med moderne teknologi, der både styrker Danmarks konkurrenceevne og den grønne omstilling, siger Burkhard Winski, HR Country Director Denmark, Danfoss.

Dagen er bygget op omkring aktiviteter, hvor deltagerne selv får teknologien i hænderne. Erfaringer fra tidligere år viser, at interessen stiger markant, når de unge selv får lov til at prøve kræfter med teknologien og får indblik i, hvad arbejdet indebærer.

På Teknologidagen arbejder de unge med en række hands-on aktiviteter. De kan, blandt andet, kaste sig ud i at programmere en robotarm, svejse i virtual reality, bygge deres egen robot og prøve kræfter med droneflyvning.

Kompetencer på tværs af hele værdikæden
Teknologidagen er en del af et samlet program under ROBOTBRAG, der sætter fokus på læring, kompetenceudvikling og rekruttering på tværs af hele værdikæden.

Programmet spænder bredt – fra aktiviteter for folkeskoleelever- og vejledere til events for studerende og virksomheder. Dagen byder blandt andet på keynote om fremtidens produktion, besøg i robotudstillingen, workshops og målrettede forløb for både unge, studerende og fagfolk.

– Kompetenceudvikling er helt afgørende, hvis vi skal bevare vores konkurrenceevne i Danmark. Kravene til både teknologi og medarbejdere udvikler sig hele tiden, og hvis vi ikke følger med, risikerer vi at sakke bagud. Derfor handler det ikke kun om at få flere ind i faget – men også om løbende at udvikle de kompetencer, der allerede er i industrien, siger Michael Nielsen, bestyrelsesleder i Dansk Robot Netværk (DIRA).

På den måde samler ROBOTBRAG hele kæden – fra de første overvejelser om uddannelse til kompetenceudvikling i industrien – og skaber en fælles forståelse af, hvad der skal til for at sikre fremtidens arbejdskraft.

Teknologidagen finder sted på Teknologisk Institut i Odense i dag den 8. maj 2026 som en del af ROBOTBRAG og Week of Robotics, der arrangeres af Teknologisk Institut, DIRA og Odense Robotics.

LÆS også: Teknologisk Institut åbner Danmarks første laboratorium for humanoide robotter
Teknologisk Institut's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger