Temporent – Midlertidige moduler bruger energien rigtigt

Dette billede illustrere Temporent – Midlertidige moduler bruger energien rigtigt

Faktisk er Temporents mest energirigtige modulserie så
gennemført grøn, at den kan opfylde
DGNB-standarden.
Med indførelsen af det nye bygningsreglement BR15 er kravet til nye
bygningers energiforbrug blevet skærpet med omkring 25 pct. i
forhold til BR10. Det betyder bl.a., at der fremover skal bygges
med endnu bedre isolering, tættere klimaskærm, varmegenvinding og
vedvarende energikilder in mente.

På forkant med grønne byggekrav
Men selv om de skærpede energikrav som udgangspunkt kun gælder for
permanente bygninger, er man hos modulleverandøren Temporent for
længst kommet på forkant med den grønne måde at tænke på. Adm.
direktør Claus Weppler fra Temporent fortæller:
– Vi er fortalere for langsigtede, bæredygtige løsninger og
udvikler vores modulsystemer med et helhedsperspektiv, som forener
trivsel, miljø og god økonomi. Det betyder ikke kun, at modulerne
er udført med god isolering på vægge, gulve og tag og har vandbåren
varme. De bruger også eksempelvis varmegenvinding, varmepumper,
solceller og tidsstyret ventilering og bevægelsesstyret belysning,
individuel varmeregulering og temperatursænkning om natten, i
weekender og på lukkedage. Det betyder, at energiforbruget er så
lavt at det opfylder kravene i BR20.
– De mange intelligente styringssystemer gør det lettere at
optimere energianvendelsen i modulerne. Samtidig har de den fordel
i forhold til permanente bygninger, at de kun er i brug, så længe
behovet for kvadratmeterne faktisk er der. På den måde undgår man
helt automatisk det overforbrug af energi og de ekstra
driftsomkostninger, som f.eks. opstår, når forladte bygninger skal
holdes i tomgangsdrift på grund af udflytning eller ventetider
mellem lejere, uddyber han.

DGNB-moduler til skoler
Temporent har udviklet en række forskellige modultyper, der matcher
de forskellige funktionsmæssige krav, som f.eks. stilles til
kontorlokaler, børnehaver, skolebygninger eller laboratorier.
Fælles for dem er, at de leveres i individuelt kundetilpassede
udgaver, hvor kunden selv vælger forskellige løsninger inden for
f.eks. indeklimastyring, lyskontrol, opvarmning m.m.

Den mest miljøvenlige modulserie fra Temporent er den relativt
nyudviklede KLOSS, der er specialdesignet til brug som
skolelokaler. Serien er designet i tæt dialog med skoler, forældre
og elever, og den er udført med løsninger, der gør den så
energieffektiv, at den opfylder kravene i DGNB-standarden.
– Ud over en meget effektiv luftvarmepumpe bruger KLOSS-modulerne
bl.a. en vandbåren radiator i stedet for el-paneler. Ventilationen
er behovsstyret, og belysningen styres ved hjælp af
bevægelsessensorer. Derudover er isoleringen i vægge og gulv
forbedret, så den holder endnu bedre på varmen, forklarer Claus
Weppler og fortsætter:
Derudover er der selvfølgelig også den energibesparelse knyttet til
modulerne, at de kun ‘koster’ en brøkdel af den energi og det
CO2-udslip at opføre, som permanente bygninger gør. Deres
industrialiserede fremstillingsproces er langt mere effektiv end
traditionelt byggeri, slutter han af.

LÆS også: Brdr. Jørgensen Instruments – Dugpunktstransmitter til køletørring
Temporent – Midlertidige moduler bruger energien rigtigt's Firmaprofil
Cookie-indstillinger