Arbejdsgiverne – Salget af virksomheder er et forårstegn for økonomien

Dette billede illustrere Arbejdsgiverne – Salget af virksomheder er et forårstegn for økonomien

Der er blevet stor efterspørgsel på at købe virksomhed. 18
købere har på få dage henvendt sig for at købe to virksomheder,
Arbejdsgiverne har sat til salg på match-online. Det skyldes, at
ejere med virksomheder til salg sidder på hænderne for tiden – og
dem med penge at bruge kan derfor ikke finde nogen at købe. Man kan
tænke, at ejerne måske ikke er mentalt klar til at sælge. Det er en
skam, da det er et godt tidspunkt at sælge på.  

Ser man på statistikken har de sidste tre år været gode for salg
virksomheder. I 2013 blev der solgt 209 virksomheder – 39 flere end
året før. I 2014 var tallet 205 og 2015 tegnede sig til at blive
endnu bedre med 168 handler allerede efter tredje kvartal. Her
afventer man stadig de sidste tal. Men efter alt at dømme bliver
2015 det mest markante år for salg af virksomheder i de sidste syv
år. Der er dog 30.000 virksomheder, der skal generationskifte
indenfor de næste ti år, så der skal meget mere fart
på.  

En afgørende forhindring er, at det er blevet sværere at købe
virksomhed. Niveauet for papirarbejde er vokset gennem årene. Ofte
ser man ved handler, at kravnene til eksempelvis dokumentation
bliver så omfattende, at salget til sidst falder på gulvet. Det ser
heldigvis dog ikke ud til også at bremse
efterspørgslen.    

Vi ser blandt andet den unge generation for alvor komme ind og
købe virksomheder, hvor ejeren skal på pension. Men vi ser også, at
mange store virksomheder køber mindre virksomheder op, og det er
ofte et tegn på, at konjunkturerne er ved at vende. De konsoliderer
sig, og det vil forplante sig hele vejen ned gennem værdikæden. Det
er et tegn på, at der snart kommer anderledes gang i
hjulene.    

Generelt gør mange virksomhedsejere sig i øvrigt for store
tanker om, hvor meget deres virksomhed er værd. Særligt de mindre
virksomheder. For når mester forsvinder, så forsvinder meget af
kundeporteføljen også sommetider, og det ved køberne godt. Derfor
bliver mange skuffet, når deres livsværk bliver prissat. Men når
efterspørgslen stiger, driver det prisen op. Så for dem er netop nu
et godt tidspunkt at sælge på. De kan være tættere på end
nogensinde at få den pris, de har gået og forestillet sig.

Cookie-indstillinger