Beckhoff – Individuel konfiguration og nem installation – eXtendable Room Box

Dette billede illustrere Beckhoff – Individuel konfiguration og nem installation – eXtendable Room Box

Med softwaren “TwinCAT Building Automation” og den nye
“eXtendable Room Box” er der skabt et gennemgående system, der
reducerer den tid, der går til installation i forbindelse med
løsninger inden for bygningsautomatisering. TwinCAT Building
Automation giver mulighed for nem konfiguration af
styringsfunktionerne og automatiseret samling af hardwaremodulerne
i ét redskab. eXtendable Room Box, der er fleksibel med hensyn til
udvidelsesmulighederne, omfatter den frit valgbare monteringsboks
og alle nødvendige busklemmer. Brugeren får – nærmest med et enkelt
museklik – en færdig konfigureret boks, der kan kables i bygningen
via plug&play. For planlæggere og system integratorer betyder
det, at der skal bruges minimale ressourcer på installation
samtidigt med at de får en enorm designfrihed. De færdige bokse kan
individualiseres maksimalt, helt ned til styktal 1.

Under mottoet “Easy Engineering” har Beckhoff taget et
konsekvent næste skridt med TwinCAT Building Automation: Ud over
PLC-konfigurationen giver TwinCAT BA også mulighed for
konfiguration af hardwaremodulerne via den nye boks konfiguration.
Den nye eXtendable Room Box (XRB) danner hardware-grundlaget for
den fleksible bygningsautomatisering. Den består af en frit valgbar
monteringsboks, en I/O-station med busklemmer til alle nødvendige
funktionaliteter samt mulige periferikomponenter (f.eks. netdel,
stik til smart installation eller standard rækkeklemmer for direkte
tilslutning af installationsledningerne). Til styring af
I/O-stationen kan der vælges en embedded-PC eller en hvilken som
helst buskobler.

Ud over selve I/O-konfigurationen leverer boks konfiguration
alle nødvendige dokumenter som f.eks. udbudstekst,
udgiftsberegning, kabinet mål og liste over byggeelementer. Det
betyder, at planlæggere bl.a. kan benytte sig direkte af en
individuelt genereret udbudstekst i forbindelse med de udviklede
data.

Den fleksible eXtendable Room Box giver planlæggere al den
frihed, de måtte ønske: Kabinet, kapsling og materiale kan vælges
frit alt efter, hvor boksen skal installeres. Desuden vil der altid
være en individuelt indstillelig pladsreserve til kommende
udvidelser. Også i forbindelse med selve installationen viser
løsningen sig at være yderst “smart”: Uanset om den fremstilles af
Beckhoff eller af en af Beckhoffs samarbejdsvirksomheder, så
leveres eXtendable Room-boksen altid som færdig industriel og
individuel plug&play løsning med komplet kabling og
installations- og strømplan. Der kan vælges mellem en plug-in
kabling og klassisk kabling, og det betyder, at der ikke kræves
fagpersonale i forbindelse med installationen.

Cookie-indstillinger