Trimatic Automation A/S ansætter nye folk

Dette billede illustrere Trimatic Automation A/S ansætter nye folk

Trimatic Automation A/S påtager sig alle tænkelige automationsopgaver, lige fra små styringsopgaver til store komplekse automationsløsninger og tilbyder desuden også som underleverandør, at levere dele af projekter, såsom dokumentation, styretavler, programmering og montage.

Stigende ordretilgang
På grund af den stadige stigende ordretilgang hos Trimatic Automation A/S, har vi søgt nye medarbejdere til vores i forvejen højt kvalificerede gruppe af elektriker, teknikere, montører og programmører.
Det er med stor glæde at vi kan meddele at Trimatic Automation A/S har ansat to nye kollegaer, så vi også fremover kan servicere vores kunder bedst muligt:

DAN DETHLEFSEN

Dan Dethlefsen er ansat hos Trimatic Automation A/S d. 1 april 2016. Dan har senest været ansat hos Holtec A/S.
Dan har siden 1994 udviklet PLC, PC, SQL og SCADA systemer, indenfor en bred vifte af Automations systemer.
Dan har især en stor viden indenfor Siemens PLC / HMI palletten S5, S7, TIA, WinCC Flexible og WinCC.
Dan har arbejdet meget med udvikling og optimering af maskiner og anlæg. Herunder projektering, kravspecifikation, netværksløsninger, software & database løsninger samt implementering og optimering af den færdige løsning.

MIKAEL BENFELDT

Mikael Benfeldt er ansat hos Trimatic Automation A/S d. 1 februar 2016 som automationstekniker og konstruerer og dokumenterer hardware.

Mikael H. Benfeldt er ansat som konstruktør med ansvar for konstruktion og dokumentation af projekter. Mikael er uddannet automatikmekaniker og kommer senest fra en stilling hos Eegholm A/S i Sønderborg, hvor han var ansat som tavlekonstruktør. Tidligere har Mikael arbejdet med montage og idriftsættelse af automatiseringssystemer.

Cookie-indstillinger