igus – Plast og aluminium: Nye gevinddrev tre gange lettere end ædelstålsudgaver

Dette billede illustrere igus – Plast og aluminium: Nye gevinddrev tre gange lettere end ædelstålsudgaver

motion plastics-specialisten igus har kombineret sine tribologisk optimerede gevindmøtrikker med spindler af hårdanodiseret aluminium. Dette dryspin-system med asymmetrisk spindelgeometri er ikke alene smøre- og vedligeholdelsesfrit – det reducerer også vægten med over 60 procent.

Spindlerne i dryspin-gevinddrev fra igus har en særlig geometri, som gør, at levetiden i konstant drift er op til fem lange længere end ved konventionelle løsninger. Takket være spindeldiametre på 6-20 mm kan de særligt støj- og vibrationssvage enheder anvendes selv på trange steder. igus har videreudviklet dryspin-teknologien og kan nu tilbyde gevinddrev med aluminiumspindler, der er tre gange lettere end spindler af ædelstål.For lang levetid og friktionsfri drift
“Aluminium er ikke kun ultralet og korrosionsfrit, men bliver gennem hårdanodisering også yderst slidstærkt og har lave friktionsværdier”, forklarer Stefan Niermann, chef for drylin lineær- og drevteknik i igus. “I samspil med geometrien og optimerede gevindvinkler kan virkningsgraden på spindlen øges yderligere, og den nødvendige drevenergi kan reduceres.” Takket være møtrikker af højtydende plastmateriale fra igus, der ikke behøver nogen smøremidler, er gevinddrevet desuden vedligeholdelsesfrit hele levetiden igennem. Det betyder, at dryspin-gevindspindler af aluminium er egnet til en lang række anvendelsesområder. Selv på steder, hvor der stilles meget høje krav til renlighed og hygiejne, som f.eks. inden for luftfarts-, medicin- eller fødevareteknikken. Møtrikkerne kan alt efter behov vælges i fire forskellige materialer, f.eks. iglidur A180, der opfylder FDA-kravene, eller det temperaturbestandige iglidur J 350. Det gør dryspin-gevinddrev til en pålidelig og billig løsning til en bred vifte af brancher, f.eks. trykkerier, påfyldningsmaskiner og laboratorieapparater. Brugeren kan vælge mellem højre- eller venstredrejede gevind, mellem gevindmøtrikker med eller uden flange og mellem en række forskellige tilvalg som f.eks. anti-backlash-funktion. Ved hjælp af de praktiske onlineværktøjer fra igus kan man med få klik vælge de rette gevinddrev, beregne levetiden og straks afgive en bestilling. Alle gevindstørrelser, der tidligere kunne fås i ædelstål, fås nu også i denne robuste udgave af letmetal.

LÆS også: Klinger – Nøjagtig tryktransmitter med mange muligheder
igus – Plast og aluminium: Nye gevinddrev tre gange lettere end ædelstålsudgaver's Firmaprofil
Cookie-indstillinger