Zendesk åbner for kundedialog i Google Play

Dette billede illustrere Zendesk åbner for kundedialog i Google Play

I forbindelse med Googles årlige udviklerkonference, Google I/O, har Zendesk netop lanceret en ny integrationsmulighed med Google Play. Med den kan virksomhederne anvende kundernes app-anmeldelser til at skabe en proaktiv kundesamtale. Den hidtidige énvejskommunikation kan nu gå hen og blive til en dialog mellem virksomhed og kunde, hvilket gerne skulle forbedre kundeoplevelsen.

Med den nye integration kan virksomheder nu svare på en kundeanmeldelse direkte fra Zendesk hver gang, en kunde skriver en app-anmeldelse på Google Play, der er verdens største app-store med mere end én million apps. For virksomhederne betyder det, at det bliver endnu lettere at opbygge gode relationer med ens kunder, når de ikke alene kan dele deres erfaringer i Google Play, men også få direkte feedback.

“Skillelinjen mellem kundeservice og marketing udviskes mere og mere. Slutkunderne vælger selv hvilken kanal de vil bruge, og det betyder at virksomhederne er nødt til at være tilstede på de kanaler, slutkunderne vælger. Med vores Google Play integration hjælper vi virksomhederne med at blive mere proaktive, når de interagerer med deres kunder. At reagere direkte på en app-anmeldelse er en perfekt mulighed for at lade folk vide, at nogen lytter til dem og interesserer sig for, hvad de synes,” fortæller Jesper Hvirring Henriksen, der er direktør for Zendesk i Danmark.

Kunderne bestemmer, hvor kommunikationen skal foregå

Spiludvikleren Halfbrick, investeringsplatformen Robinhood og Wrike, der udvikler software til projektstyring, bruger allerede Zendesk-integrationen til Google Play. Når en anmeldelse tikker ind via Google Play, skabes der automatisk en notifikation i Zendesk. Når medarbejderen har svaret, sendes svaret tilbage til Google Play.

” App-anmeldelser er dér, hvor vi får absolut mest feedback fra vores kunder. Det er derfor vigtigt, at vi lytter med på denne kritiske kanal. Med Zendesks Google Play-integration kan vi nemt svare på vores kunders feedback og gå i dialog med dem,” siger Joe Binney, der er ansvarlig for produktudvikling hos Robinhood.

“Det er ikke os men vores kunder, der bestemmer, hvilken kanal de vil kommunikere med os på. Vi ved, at anmeldelser er en vigtig kanal for kundekontakt, og vores mål er at møde kunderne, dér hvor de er, fortæller Nic Bryson, der er kundeservicechef hos Wrike.”

Integrationen til Google Play er tilgængelig for alle Zendesk kunder nu og fungerer med apps og spil på https://play.google.com/store/apps

Cookie-indstillinger