Mød Accord Industries AS på Agromek igen i år
Mød Accord Industries AS på Agromek igen i år
I uge 48 slår MCH dørene op til Agromek – Nordeuropas største landbrugsmesse. Mere end 500 virksomheder udstiller over fire dage, og for tredje gang i træk kan du møde teamet fra Accord Industries AS på stand H-6082.
Accord Industries AS er en innovativ partner inden for metalproduktion med fokus på bæredygtighed. Virksomheden har hovedkontor i Norge samt salgskontorer i Danmark og Sverige og fungerer som skandinavisk salgskontor for to familieejede fabrikker i Indien.
Fabrikkernes historie begyndte i 1992 med 80 medarbejdere og et samlet areal på 2.000 m². I dag beskæftiger de mere end 2.000 medarbejdere og råder over mere end 120.000 m² fabriksareal. Kapaciteten udvides løbende i tæt samarbejde med strategiske kunder.
Accord Industries’ filosofi er at udvikle fabrikkerne sammen med kunderne. Det betyder investeringer i øget kapacitet og nye produktionsmetoder, når det skaber værdi for både kunden og fabrikkerne.
Accord Industries tilbyder et bredt udvalg af produktionsprocesser:
- Sandstøbning på DISA ARPA 450-linjer.
- Aluminiumsstøbning (gravity die casting).
- Præcisionsstøbning (investment casting/lost wax casting).
- CNC-bearbejdning med mere end 260 maskiner fra førende producenter.
- Skæring, bukning og øvrig bearbejdning af pladedele – herunder laser- og plasmaskæring.
- Manuel svejsning og robotsvejsning i stål, aluminium og rustfrit stål (MIG og TIG).
- Kold- og varmformede dele.
- Samling af diverse komponenter (pre-assembly)
- Overfladebehandling, herunder Zink Flake, varm- & el-forzinkning, pulverlakering, 2K epoxy.
Et stærkt team på 23 ingeniører står klar til at hjælpe kunderne med at finde den helt rigtige fremstillingsproces til deres produkter – med fokus på kvalitet, effektivitet og omkostningsminimering, bl.a. ved at udfordre kundernes nuværende produktionsform af de gældende produkter.
Kvalitet, effektive processer og et sikkert arbejdsmiljø er centrale fokusområder. Virksomhedens certificeringer omfatter følgende:
- ISO 14064:2021 – CO₂-emissioner.
- ISO 9001:2015 – Kvalitetsledelse.
- ISO 14001:2015 – Miljøledelse.
- ISO 45001:2018 – Arbejdsmiljø og sikkerhed.
- IATF 16949:2016 – Bilindustri.
- EN 1090-1,2 og 3 – CE-mærkning af bærende konstruktioner.
Besøg Accord Industries AS på stand H-6082.







