WindowMaster anvender royalt erhvervsfremstød til at kickstarte det amerikanske marked
US Royal Visit er kick-starten for WindowMasters satsning på det amerikanske marked. For første gang åbner virksomheden sit eget salgskontor i USA, siden den blev etableret i 1990. Det sker, når kontoret i Palo Alto i Californien åbner under ledelse af Vice President Esteban Sancho
WindowMasters store satsning i USA sker, efter at CEO Erik Boyter overtog firmaet i 2015 fra VKR holding. Det har medført en offensiv vækststrategi med USA som et hovedfokus område.
WindowMaster leverer naturlig ventilations løsninger, der skaber frisk luft i bygningerne. På den måde skaber de et bedre arbejdsmiljø og øger komforten. Samtidig bidrager de til en stor reduktion af energiforbruget og til en væsentligt lavere CO2-udledning. Løsningerne er medvirkende til opnå en af de skrappe amerikanske LEED bygnings certificeringer, som handler om at bygge grønt og bæredygtigt og også er velegnet til moderne energieffektive bygninger så som zero energy buildings.
“Vi satser på USA, fordi markedet er modent til at erstatte eller kombinere traditionelle ventilationsløsninger med vores, der er baseret på naturlig ventilation. Den grønne agenda er i hastig vækst og her passer vores løsninger perfekt ind. Vores løsninger skaber frisk luft for brugerne, de har en lavere total cost of ownership og de sparer masser af energi,” siger CEO Erik Boyter.
Hovedkontorets placering i Californien, skyldes at regionens klimazone er optimal i forhold til naturlig ventilation og Californien har stærk fokus på bæredygtige løsninger og zero energy buildings.
En screening for energibesparelsespotentiale, LEED certificerede bygninger og offentlige støtteordninger til energieffektiviseringer har vist, at 24 stater er særligt attraktive for naturlig ventilations løsninger – det svarer akkumuleret til 59% af befolkningen.
Allerede godt i gang
WindowMaster har via sine partnerskaber i USA allerede leveret løsninger til en række anerkendte og bæredygtige bygninger, da de passer perfekt til de skrappe krav, der stilles for at opnå LEED certificering. Her er et par eksempler:
– The Tower of PNC Plaza, der er PNC bankens hovedkvarter i Pittsburgh, er en bygning, der har opnået en række flotte priser for sit design og sin arkitektur, herunder den naturlige måde bygningen ventileres på, så der opstår et godt indeklima. Her har WindowMaster leveret vinduesmotorerne og styringen dertil. Bygningen er LEED Platinum certificeret.
Du kan læse mere om PNC Plaza Tower her:
https://architectmagazine.com/awards/r-d-awards/award-the-tower-at-pnc-plaza_o
– Hovedbygningen på San Diego Continuing Education Mesa College Campus er hædret for sine grønne løsninger, herunder gode ventilationsløsninger, bl.a. den prestigefyldte ENR California’s Best Projects pris og er sølv LEED certificeret.






