Ribe Jernindustri smeder oplevelser ved Ribes kulturnat

Dette billede illustrere Ribe Jernindustri smeder oplevelser ved Ribes kulturnat

Byens store lokale radiatorfabrik, Ribe Jernindustri A/S, er med til at smede nogle af de mange oplevelser i virksomhedens historiske bygninger og produktionslokaler midt i byen.
Ribes Kulturnat er en historisk totaloplevelse med drama, musik, kunst, fortælling, gøgl, optrin m.m. i Ribes smukke middelalderlige bykerne. Midt i byen ligger også Ribe Jernindustri, der er blevet en fast del af den tilbagevendende begivenhed.

Eventyr i forhallen
I år er udvalget af oplevelser, publikum kan få i de gamle støberilokaler, ekstra bredt og underholdende. Store dele af virksomhedens område er åben for alle, der har lyst til at stikke næsen indenfor og være med. I den 168 år gamle hovedbygning fortæller Ribe-guide Anni Møller-Christensen hver halve time det gamle H.C.Andersen eventyr “Den lille pige med svovlstikkerne.

Bestyrelsformanden swinger med
I den store kantine er der noget for både ører og gane. Ribe Jernindustri’s bestyrelsesformand, Johannes Bogh, og hans band “1001 Gram Blandet” spiller irske, engelske og amerikanske ballader, mens publikum kan nyde lidt flydende af både varm og kold art.

Virksomhedshistorie fra 1848 til 2016
Hele aftenen er der hver halve time rundvisning i virksomhedens lille museum, der rummer et unikt indblik i produktudviklingen siden grundlæggelsen i 1848, og hele aftenen vil den gamle Obbekjer-have være åben for alle.
Ribe Jernindustri’s bidrag til Kulturnatten i Ribe er kun en lille del af det overflødighedshorn af små happenings og overraskende oplevelser, der er fordelt over hele bymidten. I år betaler det sig ekstra meget at blive længe oppe, da arrangementet afsluttes med en perlerække af danske sangere, Søs Fenger, Bryan Rice, Freya m.fl., der ved en koncert i Domkirken fortolker sange skrevet af Gert Barslund og en gruppe flygtninge til projektet “Flygtningestemmer”.

LÆS også: IBF Thermobeton er nem og hurtig isolering af undergulve, der bl.a. opfylder lydkrav til BR15
Ribe Jernindustri smeder oplevelser ved Ribes kulturnat's Firmaprofil
Cookie-indstillinger