Betech – Nye vippebeslag til aktive siddepladser
Nu er producenten klar til at vise nye modeller i det banebrydende program af vippebeslag til aktive siddemøbler.
Da Tilter i 2015 for første gang var repræsenteret på Interzum, var planen at skabe kontakt til internationale stoleproducenter. Det lykkedes, og de sidste to år er Tilter solgt til producenter i blandt andet Sverige, Tyskland og Kina.
»Vores vippebeslag er blevet rigtig godt modtaget, og salget af stole med vores første typer beslag går godt – specielt i Kina og USA,« fortæller Michael Sjolte, administrerende direktør i Betech, der producerer Tilter-beslagene.
Endnu flere kan få bedre siddekomfort
Betechs medarbejdere er specialister i gummibaserede produktløsninger, og nu har teamet udvidet sortimentet med yderligere tre vippebeslag, så endnu flere stole kan monteres med Tilter-beslag, der på simpel vis giver brugeren en sundere og bedre siddekomfort.
»Da vi lancerede Tilter, var det et banebrydende vippebeslag konstrueret af en vulkaniseret sammenbygning af aluminium og gummi. Hos Betech er forbedring af vores produkter altid i fokus, og vi fastholder nu vores position som førende på markedet ved at videreudvikle sortimentet, så flere typer stole som fx konferencestole og spisestuestole nu også kan monteres med et Tilter-beslag,« fortæller Michael Sjolte.
Unik kombination af metal og gummi
Blandt de nye modeller fra Tilter findes nu beslaget ’Narrow’, som er udviklet specielt til stole med fire ben.
»De tidligere modeller af Tilter er produceret til stole med fodkryds og centersøjle. Tilter Narrow er derimod smalle beslag, der monteres under sædet på rammen af firebenede stole. Det har stillet yderligere krav til designet, og blandt mange udfordringer var at skabe en kombination af metal og gummi, der på én gang er holdbar og giver den rette vippeeffekt,« forklarer Michael Sjolte.
Tilter Narrow er nomineret til »interzum award: intelligent material & design« på den internationale messe for møbelindustri i Køln, maj 2017.
Fakta:
Besøg Kölnmesse og stand 5.2 G014, hvor du kan prøve de mange forskellige stole med Tilter vippebeslag.






