Veeam – Sådan undgår du, at ransomware lammer din virksomhed
Derfor er det vigtigt at tage forholdsregler, så et angreb ikke låser virksomhedens vigtige dokumenter og applikationer. Softwarevirksomheden Veeam giver her tre gode råd til at sikre din virksomheds data, så du er godt stillet, hvis uheldet skulle være ude. Samt gratis backup løsning.
1. Undersøg om din it-infrastruktur er modstandsdygtig
Cyberkriminelle har længe haft fokus på filer i deres ransomware-angreb, men nu udsender de mere intelligent software, som også kan ramme SaaS-applikationer. Blandt andet kan ransomware-angrebene ramme, når der bruges passwords, som er nemme at knække. Eller når passwords genbruges til forskellige SaaS-konti, og det brugte password er lækket og tilgængelig på lister, der florerer på de cyberkriminelles fora. På den måde kan de få adgang til platformen og enten slette eller kryptere alt.
Her er det essentielt, at man har styr på værktøjer, strategier og planer, som kan minimere omkostninger og konsekvenser ved et eventuelt angreb. Uanset om man er forfalden til SaaS eller ej, bør virksomheder sørge for at teste modstandskraften af deres it-infrastrukturs sikkerhed med jævne mellemrum.
2. Sørg for at medarbejderne kender faresignalerne
De fleste it-sikkerhedseksperter er enige i, at medarbejderne er det største problem, når det kommer til it-sikkerhed. Men hvis virksomheder rent faktisk investerede i at få uddannet medarbejderne, så de havde mulighed for at genkende faresignalerne for malware og ransomware, så ville problemet formentlig ikke være så stort.
Virksomheder bør tage ansvar og sørge for at oplyse brugerne af deres systemer. Brugerne skal vide, hvordan de spotter spearphishing, hvor de skal gå hen, hvis de er i tvivl om noget, og hvad de seneste malware-tendenser er. Større viden er ensbetydende med en lavere trusselsgrad.
3. Hav styr på backup
Hvis uheldet er ude, og et ransomware-angreb rammer, så er en solid backup-løsning den sidste udvej til at sikre, at man som virksomhed kan få sine data tilbage. For selv hvis man betaler hackerne, så er der ingen garantier.
Veeam har lavet en gratis backup-løsning, som kan bruges af både virksomheder og private. Alt, hvad den kræver, er et eksternt dataområde – eksempelvis en ekstern usb, harddisk eller et sted i skyen – at lave backup til. Med den gratis løsning kan du sove trygt om natten, velvidende at du har dækket virksomhedens minimumsbehov ift. backup, hvis din virksomhed oplever nedbrud eller bliver hacket.






