Krüger A/S – Skive får nyt vandværk – igen

Dette billede illustrere Krüger A/S – Skive får nyt vandværk – igen

Værket er bygget efter Krügers donut-princip (en aflang krummet bygning), og er dermed skalerbart, så det nemt kan udvides med en ekstra linje senere. 

Let at inspicere 
– Anlægget er konstrueret, så man kan gå hele vejen rundt om det og gennem glasluger kigge ind på vandbehandlingen. Det gør det nemt at inspicere, og de ansatte kan derfor hurtigere finde frem til en utæthed end før, hvor det ofte var overskridelser på vandanalyser, der afslørede utætheder. Vi har efterhånden bygget nogle værker efter den model, siger Thomas Vogn Kjeldsen, der er teamleder i Krüger. 

I Vihøj har man installeret en rustfri rentvandsbeholder, der er placeret i den nye vandværksbygning. Betonbeholderen på det gamle vandværk var gravet ned i jorden, og medarbejderne kunne derfor ikke kontrollere den. I den nye rentvandsbeholder kan man tænde lys og via glasluger inspicere den indeni. 

To vandværker efter samme koncept 
Vihøj er bygget efter samme koncept som det langt større Skive Ny Vandværk, som Krüger også var totalentreprenør på. 
– Det er afgørende for os med to behandlingslinjer, så vi også kan levere vand, selv om der eksempelvis skal skiftes filtre eller en pumpe skal repareres. Det øger samlet set vores forsyningssikkerhed, siger ingeniør Jan Falk fra Skive Vand.

Fokus på hygiejne 
Han glæder sig over, at Skive Vand nu også på dette vandværk har et anlæg med lukket vandbehandling, hvor ingen mennesker kommer i kontakt med drikkevandet, før det kommer ud af borgernes vandhaner. En af grundene til at bygge værket var ønsket om at tilfredsstille et øget behov på det økologiske mejeri i Thise. 

– Vandværket er bygget som en levnedsmiddelfabrik med en logisk klar og let forståelig linje for vandets vej gennem anlægget, siger Jan Falk. 
Bygningen er designet, så borgerne kan gå helt hen til den og se ind på vandbehandlingen gennem vinduerne.

– Til filtrering af det iltede råvand har vi installeret Filtraflo™ teknologien. Desuden har vi i opstartsfasen brugt Filtraflo™NIT, hvor man tilsætter spormetaller, der kickstarter den biologiske proces i filtrene, siger Thomas Vogn Kjeldsen. 

Desuden bliver Krügers Oxydator™ benyttet til energieffektiv iltning af vandet. Med den teknik fjerner man de afblæste gasser uden at tage trykket af vandet. Den store energibesparelse opnås ved, at energien (trykket) i vandet bevares

Se leverandører inden for vandbehandling
Cookie-indstillinger