Med mindre regeringen besinder sig, bliver der derfor sandsynligvis tale om en smal aftale baseret på regeringens forslag fra 29. juni i år, som presses igennem med støtte fra Dansk Folkeparti.
”Danmarks Vindmølleforening ser naturligvis helst, at den danske tradition for brede energipolitiske aftaler videreføres. Når det er sagt, har jeg fuld forståelse for, hvis oppositionen ikke kan acceptere regeringens forslag. Den foreslåede udbudsmodel vil fordyre den vedvarende energi unødigt og øge risikoen ved danske vindmølleinvesteringer i forhold til resten af Europa. Dermed tvinger man den danske vindmøllebranche ud af landet,” siger direktør Christian Kjær fra Danmarks Vindmølleforening.
Forhandlingerne kørte fast på spørgsmålet om, hvorvidt den nye, midlertidige udbudsordning skal baseres på faste priser (de såkaldte CfD-ordninger) – som i resten af Europa – eller på faste tillæg som foreslået af regeringen i juni. Danmarks Vindmølleforening har sammen med en stort set enig energisektor længe anbefalet et CfD-udbud. Med en fast betaling, hvis niveau etableres i fri konkurrence, mindskes investorernes risiko med lavere budpriser til følge. Det ville have givet danske virksomheder og husholdninger den billigste energi.
”Energi-, forsynings-, og klimaministeren lader til at have glemt sin egen politiske kæphest om, at vi skal have så meget grøn omstilling for pengene som muligt. Udbud over faste priser er den metode regeringen selv med stor succes valgte, da man sikrede sig verdens dengang billigste havmøllestrøm i forbindelse med udbuddet over Kriegers Flak i Østersøen. Resten af Europa benytter også hovedsageligt udbud over faste priser. Det er besynderligt at man vælger at gå enegang i Europa,” siger Christian Kjær.
Den smalle, forventede aftale vil kun gælde for 2018 og 2019. Det er ikke hensigtsmæssigt i en branche, hvor udviklingen af vindmølleprojekter typisk tager 5 år eller mere. Dertil kommer, at regeringens forslag til en overgangsordning er grænsende til det ligegyldige. Den vil betyde, at årtiers arbejde og millioner af kroner vil gå tabt for de projektudviklere, der er kommet i klemme i det danske klagesystem.
Mange projekter, som har opnået alle tilladelser, men efterfølgende bliver påklaget til Planklagenævnet, vil sandsynligvis ikke være omfattet af forslaget og kan dermed potentielt gå tabt i det lovgivningsmæssige tomrum mellem den eksisterende og den nye ordning.
”Projektudviklerne har brugt både hele og halve årtier på at forberede projekter, som nu endelig har alle tilladelser på plads. Det er direkte erhvervsfjendtligt og helt urimeligt, hvis ministeren ikke gør brug af undtagelsesbestemmelserne i EU-kommissionens statsstøtteregler og indfører en reel overgangsordning for de igangværende projekter, som uforskyldt er fanget i Planklagenævnet og derfor ikke kan nå at blive etableret, inden den nuværende ordning udløber i februar 2018,” siger Christian Kjær.
Med dagens sammenbrud er den danske vindmøllebranche underlagt en sjældent set usikkerhed på hjemmemarkedet. Dertil kommer, at regeringens udspil kun rækker frem til 2019. Skulle der være virksomheder eller private med mod på at starte et vindmølleprojekt i Danmark, kender de ikke vilkårene, når projektet skal realiseres.
