Solidt 3. kvartal for Schaeffler

Dette billede illustrere Solidt 3. kvartal for Schaeffler

 7,4 procent omsætningsvækst uden valutakurseffekt i 3. kvartal
 EBIT margin igen på 12,1 procent i 3. kvartal (forrige kvartal 9,9 procent)
 333 millioner euro frit cash flow i 3. kvartal
 Nettoresultat øget med 18 procent efter de første 9 måneder i forhold til året før
 Prognosen for 2017 bekræftet

Schaefflers omsætning steg i de første ni måneder til ca. 10,5 milliarder euro (året før: ca. 10,0 milliarder euro), hvilket svarer til en vækst korrigeret for valutakurser på 5,0 procent. Vækstdynamikken var stigende i 3. kvartal 2017. Efter to relativt svage kvartaler lå væksten korrigeret for valutakurser i 3. kvartal på 7,4 % (forrige kvartal 2,2 %). Den tilsvarende EBIT margin før ekstraordinære poster beløb sig i 3. kvartal igen til 12,1 %, efter en nedgang i 2. kvartal, hvilket omtrent modsvarer værdien i 1. kvartal på 12,2 %. EBIT margin før ekstraordinære poster var på 11,4 % (året før: 12,8 procent). Samtidig steg nettoresultatet i de første ni måneder grundet det markant forbedrede regnskabsresultat med 18 % til 791 millioner euro i forhold til året før (året før: 672 millioner euro).

Automotiveforretningen noterede sig en omsætningsvækst korrigeret for valutakurser på 6,9 % i 3. kvartal 2017 (året før: 5,1 procent). Udelades valutakurseffekten lå væksten dermed i de første ni måneder af 2017 på 5,1 %. Således vækstede automotiveforretningen både i 3. kvartal og i de første ni måneder hurtigere end den globale produktionsvolumen af personbiler og varevogne. Udviklingen blev drevet af OEM forretningen i regionen Greater China med en stigning på 26,3 %.
Industridivisionen fortsatte sin vækstkurs i 3. kvartal 2017 med en omsætningsvækst uden valutakurseffekt på 9,2 % (året før: minus 6,2 %). Omsætningen i de første ni måneder af 2017 steg korrigeret for valutakurser med 4,6 %. Alle otte sektorer bidrog til den positive omsætningsudvikling i 3. kvartal.

Omsætningsudviklingen var forskellig i Schaefflers fire regioner. Mens omsætningen i region Europa lå omtrentlig på niveau med året før (+0,4 %; korrigeret for valutakurser: +0,2 %), steg omsætningen i region Americas med 5,0 % (korrigeret for valutakurser: +3,8 procent). I region Greater China steg omsætningen i de første ni måneder totalt med 21,3 % (korrigeret for valutakurser: +24,7 procent). De to divisioner genererede således tocifrede vækstrater. Region Asien/Pacifik opnåede en omsætningsstigning på 6,9 % med støtte fra begge divisioner (korrigeret for valutakurser: +6,2 procent).

Schaeffler Group opnåede i 3. kvartal en EBIT før ekstraordinære poster på 416 millioner euro og lå dermed på niveau med året før på 417 millioner euro. Det kortvarigt negative driftsresultat i automotivedivisionen i forrige kvartal blev således i det store og hele hentet ind. I de første ni måneder landede EBIT før ekstraordinære poster således på 1.196 millioner euro (året før: 1.276 millioner euro).

Finansieringsudgiften blev i samme periode forbedret til minus 104 millioner euro i forhold til minus 320 millioner euro året før. Den væsentligste grund hertil er lavere renteudgifter til nettogæld. Nettoresultatet landede efter ni måneder på 791 millioner euro (året før: 672 millioner euro). Udbytte per aktie steg i denne periode med 17 % til samlet 1,19 euro (året før: 1,02 euro).
I 3. kvartal opnåede Schaeffler et frit cash flow på 333 millioner euro (året før: 263 millioner euro). Dette fører til et frit cash flow i de første ni måneder 2017 på 244 millioner euro (året før: 479 millioner euro). Anlægsinvesteringer beløb sig i de første ni måneder til 873 millioner euro (året før: 829 millioner euro). Capex, anlægsinvesteringer i procent af omsætningen, lå således på 8,3 procent (året før: 8,3 procent). Medarbejderantallet steg med 3,1 % til ca. 89.400 (året før: ca. 86.700).
Selskabet bekræfter sin prognose for 2017 samlet set. Schaeffler regner med en omsætningsvækst korrigeret for valutakurser på 4 til 5 %, en EBIT margin på mellem 11 og 12 % før engangseffekter og et frit cash flow på ca. 500 millioner euro før ekstern vækst.

”Efter det vanskelige 2. kvartal har vores forretning og vores driftsresultat stabiliseret sig betragteligt i 3. kvartal. Samtidig har vi forbedret vores frie cash flow i betydelig grad. Vi forventer, at vi vil nå vores mål for 2017 som tilpasset i juni måned”, udtaler Klaus Rosenfeld, CEO i Schaeffler AG, under onsdagens præsentation af resultatet efter de første ni måneder af 2017

LÆS også: Vestas leverandørpris til Schaeffler for andet år i træk
Schaeffler Danmark ApS's Firmaprofil
Cookie-indstillinger