Schneider – Danske virksomheder i fælles alliance – Vil skubbe til udviklingen af energi-effektive og sunde bygninger

Dette billede illustrere Schneider – Danske virksomheder i fælles alliance – Vil skubbe til udviklingen af energi-effektive og sunde bygninger

Og nu får Active House-netværket, der bl.a. tæller partnere som DTU, Teknologisk Institut, Rockwool og Velux, en ny afgørende medspiller i form af Schneider Electric.

Bygninger står for ca. 40 procent af al den energi, vi bruger. Men de seneste års stigende fokus på at optimere bygningers energiforbrug har betydet, at mange er kommet til at nedprioritere bygningers indeklima. Det er et problem, fordi vi mennesker bruger størstedelen af vores tid indendørs – faktisk op mod 90 procent i byområderne. Men op til 30 procent at bygningsmassen er ikke konstrueret til at give et sundt indeklima. Active House arbejder for, at bygninger skal være sunde for både klimaet og indeklimaet.

Schneider Electric, som er førende inden for automatisering og energioptimering, har netop sat blæk på aftalen om at blive en del af Active House, der blev etableret i 2011.

”Vi har brugt de første år på at etablere fundamentet for Active House, og nu skal vi for alvor ud og bruge netværket og skubbe til innovationen af bygninger. Her spiller Schneider Electric en hovedrolle med deres ekspertise og løsninger inden for energistyring af elektriciteten. Vi er begejstrede over at byde dem velkommen som en stærk global partner og en af de absolut førende inden for løsninger af sunde, bæredygtige bygninger,” siger Lone Feifer, generalsekretær i Active House.

Cookie-indstillinger