KLINGER – Overvågning af flow

Dette billede illustrere KLINGER – Overvågning af flow

En variabel arealmåler består af et konisk rørstykke, der er gennemsigtigt, hvorpå der er graveret en skala. Inden i røret er der en flyder, som kan være rund eller konisk. Når der ikke er noget flow, så hviler flyderen på bunden af røret. Når mediet begynder at strømme, så løftes flyderen fra sædet, således at der opstår ligevægt mellem tryktabet over flyderen og opdriften samt tyngdekraften. Højden af flyderen er derved et mål for flowet der passerer gennem målerøret.

I Barksdale’ flowswitche er målerøret udført i rustfri stål, og derfor har flyderen en indbygget magnet, så placeringen kan overføres til en ekstern viser eller kontakt. Det ønskede switchpunkt kan derfor indstilles, uden at komme i berøring med mediet, ved at flytte kontakten udvendigt på røret.

Udover materialevalget er flowswitchene forsynet med en fjeder agerer ”tyngdekraft”, dette sørger for at flyderen ligger rigtigt i målerøret, ligesom det giver mulighed for at montere enheden både lodret og vandret

Både til væske og gas

At benytte VA-princippet gør det muligt at benytte flowswitchen både til væske og gas, men da ”grundligningen” for målesystemet omfatter 2 parametre, der begge afhænger af fysiske parametre, nemlig opdriften (A), og tyngdekraften (G), skal en VA flowmåler dimensioneres til opgaven – således skal flyderens vægt og rørets konus tilpasses det medie som der skal måles på.

Er disse valgt, vil balancepunktet (flowindikationen) endvidere afhænge af mediets viskositet – og måleren kan, specielt ved gasmåling, vise endog meget forkert hvis driftsbetingelserne ændres, så det har indflydelse på mediets opdrift.

For Barksdales flowswitche er måleområderne udlagt for vand og luft – benyttes andre medier skal disse undersøges inden måleren sættes i drift, men med de rette forudsætninger kan der måles på væsker med en viskositet på op til 600cst.

Læs mere her

LÆS også: KLINGER – Ny kalibrator til høje temperaturer
KLINGER Denmark's Firmaprofil
Cookie-indstillinger