EOS – Globale samfundsmæssige tendenser fremmes af 3D-print
De globale tendenser består af en høj grad af mobilitet, individualisme og globalisering. De ændrer vores måde at leve på, driver økonomisk forandring og er grundlaget for nye forretningsmodeller såvel som fremtidens markeder. Teknologiske fremskridt er ofte en forudsætning for udformningen af nye tendenser. Her indgår industriel 3D-print, som også kaldes additiv fremstilling – en proces, hvor man med digitale 3D-designdata kan bygge komponenter til lager af forskellige materialer. EOS, verdens førende teknologileverandør af industrielle 3D-printløsninger til metal og polymerer, har gransket og undersøgt nøje, hvad dette betyder for de tre store globale tendenser.
- Individualisering – et massemarked for individuelt tilpassede produkter
Det stigende behov for individuelt tilpassede, masseproducerede produkter, som modsvarer et specifikt individs behov, er et voksende marked, som kan drage store fordele af additiv fremstilling. Indenfor 3D-print spiller det ingen rolle, om du producerer 50 identiske eller 50 individuelle dele i en produktionscyklus. Dette gør det muligt at skabe og tilpasse individuelle produkter selv i serieproduktion.
Generelt skal skræddersyede produkter kunne produceres hurtigt, økonomisk og så tæt på markederne som muligt. Et eksempel er sundhedssektoren, som tilbyder løsninger til patienter ved hjælp af digitalisering. Disse løsninger omfatter alt fra telemedicin til bærbar teknik, som eksempelvis kan overvåge og kontrollere doseringen samt patientens tilstand. Behovet for denne type produkter er stort. WHO anslår, at der findes en milliard mennesker med en form for handikap i verden. Cirka 20 millioner har brug for briller, men har ikke adgang til dem, og 70 millioner har brug for en kørestol, mens kun 15 % har en. Her kan industriel 3D-print være en del af løsningen, særligt for patienter, som har brug for individuelt tilpassede produkter. Skræddersyede produkter, der fremstilles med traditionelle metoder, er forholdsvis tidskrævende at fremstille og dyre at producere. 3D-print kan i stedet skabe produkter, som er tilpasset hvert unikke individs fysik og specifikationer, hvilket gør dem behagelige og samtidig forbedrer behandlingen. Ifølge SmarTech Analysis kommer markedet for industrielle 3D-printløsninger i sundhedssektoren til at overstige ni milliarder amerikanske dollar i 2024.
- Mobilitet – nye koncepter kræver en ny type design
Vi forventer at kunne være permanent internetforbundne, arbejde hvor som helst og modtage varer hurtigt med et enkelt tryk på en knap. Det er ikke let at finde passende løsninger til disse stigende behov. Der findes mobilitetsmodeller i eksempelvis samkørsel, e-mobilitet eller selvkørende biler. Disse nye former for mobilitet er baserede på helt nye designkoncepter, som åbner en helt ny verden af muligheder for bilproducenter.
En af løsningerne til disse nye koncepter, f.eks. fremstilling af karosseri, er industriel 3D-print. Virksomheder kan med dette ikke blot masseproducere personligt tilpassede dele uden ekstra omkostninger, de kan også fremstille komplette samlinger hurtigt og omkostningseffektivt. Delene ændres nemt i produktudviklingsstadiet, både digitalt og fysisk, med en justering og “udskrivning” af 3D-dataene. Dette betyder, at udviklingscyklusser kan reduceres til et minimum, og holdbare innovationer hurtigt kan implementeres til en lav pris. Omfattende funktionelle integrationer, såsom fjedre og hængsler, kan designes direkte i komponenten. Komplicerede strukturer kan skabes uden værktøj, og delkomponenter kan reduceres. Selv komplekse design og former kan fremstilles med 3D-print med en række forskellige metaller og plastmaterialer. Dette er en af grundene til, at SmarTech vurderer, at markedspotentialet for industriel 3D-print i bilsektoren kommer til at ligge på over seks milliarder i 2024.
- Globalisering – tid og plads har afgørende betydning
Det bliver stadig tydeligere, at virksomheder i højere grad stræber efter at arbejde og fremstille tættere på sine salgsmarkeder. Tendensen “nearshoring” har også opdaget 3D-print, eftersom additiv fremstilling tilbyder stor fleksibilitet i forhold til partistørrelse, fremstillingstider og produktionssteder. I fremtiden behøver delene ikke længere at laves på præmissen for lokal-til-global fremstilling, og det bliver for eksempel ikke nødvendigt at flytte produktionen til billige lande. I stedet kan der bruges decentraliserede fremstillingscentre, hvor de digitale data sendes til dem, og produkterne 3D-printes på stedet. Dette resulterer i reducerede logistikomkostninger og ligeledes reduceret CO2-udledning.
Industriel 3D-print i den digitale fabrik
Den digitale fabrik står højt på mange virksomheders dagsorden. I denne sammenhæng spiller industriel 3D-print en nøglerolle sammen med teknologier som sensorteknologi, robotteknik og maskine-til-menneske-kommunikation. Dette indebærer, at additiv fremstilling er en tendens i sig selv og en teknologi, som nu fremadrettet driver den digitale transformation i virksomheden.






